Knap halvdelen af bestyrelsen i Headon: Torben Bohnhardt, Louise Glad og Brian Lund Andreasen. Læs mere om Headon på: www.headon.dk

Knap halvdelen af bestyrelsen i Headon: Torben Bohnhardt, Louise Glad og Brian Lund Andreasen. Læs mere om Headon på: www.headon.dk

Nyt bande-exit-program under opsejling

Eks-rocker fra Tilst løfter sløret for et nyt tiltag, som skal hjælpe interesserede ud af bander

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Han kan endnu ikke lægge alle kortene på bordet, men lidt kan Torben Bohnhardt, der er tidligere rocker, bosat i Tilst og initiativtageren til et nyt bande-exit-program, dog fortælle:
“Vi laver Danmarks første målbare bande-exit-program,” siger Torben Bohnhardt.
Tiltaget har fået navnet Headon og starter op i 2014, hvornår præcist er ikke endligt på plads.
Hvad, der dog er på plads, er Headons bestyrelse med i alt syv personer - alt fra Bohnhardt selv til en advokat, en forretningsmand samt eksperter på forskellig vis i forhold til bande-området og i forhold til pårørende til indsatte.
Headon vil både forebygge, eksempelvis gennem foredrag, og vil decideret hjælpe dem, som vil hjælpes, til at komme ud af bandemiljøet.
“Det kan faktisk godt være svært at få hjælp, som det er nu,” siger Louise Glad, der er en del af bestyrelsen og har erfaring med at arbejde med målgruppen.
“I de exit-programmer, som findes nu, skal det først afgøres, at man faktisk er bandemedlem,” siger hun, og Torben Bohnhardt fortsætter.
“Og hvornår er man så det? Er det, når man har et rygmærke? Er det, så snart man begynder at færdes i miljøet? Vi vil hjælpe dem, som selv vil have hjælpen.”

Et bredt fokus på området

Det nye tiltag bliver ikke kun forbeholdt Aarhus-området men derimod hele landet.
Headon mener, at bande-exit-programmer kan gøres bedre, end det der tilbydes nu.
“Vi vil kigge på helheden for den enkelte. Lige nu er ressourcenetværket om personen ikke godt nok, og programmerne er ikke fremtidssikrede godt nok,” siger Louise Glad.
“Vi vil gerne, at den indsatte allerede i fængslet bliver gjort bekendt med, at der er muligheder for at få hjælp til at komme ud af bandemiljøet med Headon,” siger Brian Lund Andreasen, som også er med i bestyrelsen og desuden har ekspertise på pårørende-området - han er nemlig tidligere næstformand i landsforeningen SAVN, et netværk for børn og pårørende til indsatte, og netop de pårørende har Headon også fokus på.

En telefonlinje op at køre

Forebyggelsesdelen i Headon er allerede i gang i form af foredrag, men datoen for, hvornår Headon for alvor går i luften, og hvordan tiltaget præcist bliver skruet sammen, lader vente på sig.
Headon arbejder dog på hurtigst muligt at få en telefonlinje op at køre, hvor man kan hente hjælp.

null

Publiceret 21 January 2014 12:00

SENESTE TV