Klintegården:

Aarhus’ første kollektivhus fylder 75 år

Klintegården, det ikoniske funkis-byggeri på Skovvejen nedenfor Riis Skov, runder et halvskarpt hjørne. Jubilæet fejrer beboerne med hinanden, men kulturminister Marianne Jelved har også fået en særlig invitation

Af
Af Grethe Bo Maden

“Et fabelagtigt lykketræf.” Manfred Kjær, formand for Klintegårdens ejerforening slår ud med armene ved spørgsmålet om, hvordan han er endt i Klintegården. Og selvom det var noget af en tilfældighed, så var det kærlighed ved første blik - og den kærlighed har varet ved i de knap 20 år, han og hustruen nu har boet i Klintegården.
“Det er svært at fatte, at vi kunne være så heldige. Jeg hører hele tiden folk sige, at de skal bæres ud herfra, og sådan har jeg det også selv,” fortæller han, mens han viser rundt i gårdhaverne. Her risler vandet i springvandene med de hvide marmorskulpturer, hækkene er sirligt klippet og græsset velplejet.

Fællesskabet døde ud

“Jeg ved fra vores portner, at der dagligt er forespørgsler på ledige boliger her. Og desværre må han jo skuffe de fleste, for lejlighederne er nærmest solgt, før de er sat til salg .
Og sådan har det været længe i Aarhus' første kollektivhus, der oprindeligt blev opført med en masse kollektive goder for øje.
I den hvide villa midt i komplekset var der for eksempel tidligere en pension, hvor beboerne kunne samles og spise sammen, eller få maden leveret op ideres lejligheder.
Her var også fælles billardstue, og legestuer til børnene. I kælderen var der vaskeri, som hentede rensetøjet ud i lejlighederne, vaskede og strøg det, og leverede det tilbage igen. Her var også en hushjælp, som beboerne kunne trække på.
“Oprindeligt blev der tænkt meget i fællesskab. Ideen var, at folk skulle havde det så let som muligt i deres dagligdag og gøre brug af de fælles faciliteter,” fortæller Manfred Kjær.
“Hvorfor fællesskabet døde ud, er et godt spørgsmål. Måske var det forud for sin tid,” funderer han.
Men stedets indre værdi er stadig intakt.
“Vi, der bor her, fornemmer stedets sjæl, og vil gerne værne om den. Det er et stykke unik Aarhus-historie, vi bor i.”

Formand for Klintegårdens ejerforening, Manfred Kjær har boet i Klintegården i knap 20 år. Han er stadig bjergtaget af den formidable udsigt fra ejendommen.

Formand for Klintegårdens ejerforening, Manfred Kjær har boet i Klintegården i knap 20 år. Han er stadig bjergtaget af den formidable udsigt fra ejendommen.

Ja tak til fedning, men...

Derfor ser Klintegårdens ejerforening også gerne, at Klintegården bliver fredet. Men helst ikke i den strengeste form, der omfatter både det ydre og det indre.
“Vi er helt enig med Kulturstyrelsen i, at Klintegården bør fredes i forhold til den udvendige fremtoning, men vi mener ikke, fredningen også skal omfatte det indvendige,” siger Manfred Kjær.
“De fleste af lejlighederen er jo allerede moderniseret. Vi synes, det er uretfærdigt i forhold til dem, der endnu ikke har nået at modernisere. Lejlighederne var oprindeligt meget små, og derfor vil de fleste gerne have muligheden for at kunne flytte på de indvendige mure. Det kan de ikke, hvis bygningen fredes indvendigt,” forklarer han.
Derfor har ejerforeningen i anledningen af jubilæet sendt en ganske særlig invitation til kulturministeren.
“Vil vil meget gerne i dialog med kulturminister Marianne Jelved og forklare hende vores synspunkter. Så vi håber, hun kommer til receptionen 31. august, hvor vi markerer jubilæet.”

I hver af gårdhaverne er der plaskende springvand, og flere steder i gårdmiljøet er der hvide marmorskulpturer.

I hver af gårdhaverne er der plaskende springvand, og flere steder i gårdmiljøet er der hvide marmorskulpturer.

Klintegården fylder 75 år

Klintegåden er opført af ingeniør Ove Christensen i 1935-1938
Komplekset er et af de første kollektivhuse i Danmark. Beboerne havde oprindeligt adgang til en række fælles goder
Blandt andet var der oprindeligt en fælles pension og vaskeri. Desuden havde beboerne adgang til fælles legestuer til børnene, billardstue og vinterhave samt fælles tagterrasser og gæsteværelser
Oprindeligt var Klintegården udlejningsboliger, men fra 1972 begyndte man at udstykke de 130 lejemål i ejerlejligheder. I dag er der kun et enkelt lejemål tilbage
Junilæet markeres med en reception og en fest for beboerne lørdag 31. august
Læs mere på www.klintegaarden-aarhus.dk

Publiceret 28 August 2013 12:00

SENESTE TV