Kathrine Tannebæk fra 1.d på Risskov Gymnasium har været til mange castings. Torsdag i sidste uge sitllede hun op til casting med Niels Malmros

Kathrine Tannebæk fra 1.d på Risskov Gymnasium har været til mange castings. Torsdag i sidste uge sitllede hun op til casting med Niels Malmros

Casting med Nils Malmros:

På jagt efter charmerende pige

Fire gymnasiepiger tog mod til sig og stillede op til casting, da Nils Malmros torsdag kom forbi Risskov Gymnasium

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

"Til min kommende spillefilm "Sorg og Glæde" søger jeg en charmrende 15 til 17 årig pige og kommer derfor forbi Risskov Gymnasium for at caste."
Så kort lød beskeden fra Nils Malmros på Risskov Gymnaiums intra. Alligevel var det nok til at tiltrække opmærksomheden hos nogle friske og charmerende piger fra 1.g.
En halv time torsdag eftermiddag mødte Katrine Tannebæk, Ida Christine Jacobsen og Helene Frehr Carstensen Nils Malmros og lod sig caste til "Sorg og Glæde". Om en af dem bliver den heldige, der skal spille med i filmen, det finder de først ud af om et par uger, når de får svar fra filminstruktøren.

Kathrine Tannebæk, 1.d

Kathrine Tannebæk, 1.d

Kathrine Tannebæk, 1.d:

Jeg synes, det kunne være meget spændende at prøve en casting med Nils Malmros. Jeg har et rigtig godt kendskab til hans tidligere film, og så kunne det da være meget sjovt, hvis det var sådan en som mig, han er på udkig efter denne gang. Jeg har prøvet at være til casting rigtig mange gange før. Jeg har spillet teater i ti år, blandt andet på Filuren og Gellerupscenen. Jeg har også været med i et par kortfilm. Jeg ved at han normalt har rigtig mange til første casting for at være sikker på, at han finder lige præcis den, han har i tankerne. Men jeg havde en rigtig god fornemmelse, da jeg gik derfra. Det gik fint, han er en enormt sympatisk person og meget venlig

Ida Christine Jacobsen, 1.f

Ida Christine Jacobsen, 1.f

Ida Christine Jacobsen, 1.f:

Jeg stillede op fordi jeg på Risskov Gymnasiums intra havde set opslaget om, at Malmros ville komme forbi og caste. Det synes jeg kunne være meget sjovt at være med til. Jeg har altid interesseret mig for drama og har sunget en masse. Jeg har været med i nogle skolemusicals og revyer og en skole-kortfilm, men jeg har aldrig prøvet at være med i en casting til noget så stort som det her. Derfor var jeg noget nervøs lige inden, men det gik faktisk rigtig, rigtig godt, og Niels Malmros roste mig endda. Jeg kender de fleste af hans film og ved, at han går meget op i at finde én, der er naturlig foran kameraet. Så jeg må jo bare håbe, ikke?

Helene Frehr Carstensen, 1.c

Helene Frehr Carstensen, 1.c

Helene Frehr Carstensen, 1.c:

Det er helt, helt nyt for mig at gå ril casting. jeg har slet ingen erfaring med at spille skuespil, men jeg tog mod til mig, fordi jeg tænkte, det kunne være helt vildt sjovt at prøve og en meget spændende udfordring. Og så var jeg også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan sådan en casting egentlig foregår. Jeg kender nogle af Nils Malmros? film, men for en sikkerhedsskyld googlede jeg ham også lige inden. Men uh jo, jeg var noget nervøs. Hvordan det gik, det har jeg slet ingen fornemmelse af, men jeg gjorde mit bedste. Og det var en god oplevelse.

Sådan foregår en casting

Ved en casting får du edleveret et ark papir med en dialog. Typisk skal du øve dig på fem-seks replikker, som du skal lære udenad Ofte må du gerne omformulere replikkerne om, så de falder mere naturligt ud for dig at sige Derefter spiller du dialogen igennem en gang uden kamera og derefter med bliver du filmet

Publiceret 03 May 2012 12:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.