Ejerne Simon Grøndal og Anders Andreasen foran en frisk omgang laks. Foto: Thomas Thorninger.

Ejerne Simon Grøndal og Anders Andreasen foran en frisk omgang laks. Foto: Thomas Thorninger.

Fisk og hornmusik på havnen

Der er kommet ny røg efter branden i røgeriet

Af
Thomas Thorninger

Efter branden i maj i en gammel røgovn er det nu endeligt lykkedes de to ejere Anders Andreasen (30) fra Havnens Fiskehus og Simon Grøndal (29) at få reetableret Einar Christensen Fiskerøgeriet.

Det skulle naturligvis fejres med levende musik og gourmetmad fra Frederikshøj Kro i et telt på havnen denne lidt halvtriste tirsdag i september.

Hele produktionen købes nu

I 2005 overtog de dengang forholdsvis unge ejere røgeriet.

Simon skulle stå for driften, blev de hurtigt enige om, da Anders havde rigeligt at se til med Havnens Fiskehus.

Desuden troede de dengang, at der ville være gode muligheder for at ryge noget af overskudsfisken fra fiskehandlen. Men hverdagen så hurtigt anderledes ud.

I disse dage i september har makrellen opnået den helt rigtige fedtprocent til rygning. Det vil sige, at hele årets produktion til røgeriet bliver opkøbt nu.

Det drejer sig om ikke mindre end 120 tons makrel, der kommer på frys, og først bliver taget op, når der er brug for dem. Blandt andet ved julefrokosterne.

Problemet ifølge Simon Grøndal er, "at japanerne køber alt op, hvad der bliver fisket af makrel i Norge for øjeblikket.

Men det er ikke noget nyt.

Før dem var det amerikanerne og russerne, der var kommet til penge." Så det er bare at vente til Verdensøkonomien skranter igen.

Sidste års høst af makreller bliver i disse dage afløst af friskfangede makreller fra Norge. Foto: Thomas Thorninger.

Sidste års høst af makreller bliver i disse dage afløst af friskfangede makreller fra Norge. Foto: Thomas Thorninger.

To nye røgovne til 1,8 million

"Det har været en langvarig proces. Alt skulle laves efter Fødevarestyrelsens regler, så selv om vi har fået dækket en del af forsikringen, så har det slet ikke slået til," fortæller Anders Andreassen.

Men ind er kommet to nye røgovne til 1,8 million kroner, der er styret af en computer.

Så det er slut med det gamle håndværk, hvor man mere følte sig mere frem. Lidt afhængig af temperatur og luftfugtighed udenfor.

Nu køres fisken ind i store mængder. Næsten 1800 kilogram fisk kan der presses ind i en ovn.

Det giver mulighed for at sælge engros til både supermarkeder og hoteller med konferencer. Men den helt store aftager er de forskellige fiskevogne, der kører rundt i Aarhus og omegn.

Så næste gang, der bliver købt røget makrel i supermarkeder eller hos fiskemanden, kommer det sandsynligvis fra røgeriet på havnen.

Der var blevet klædt om til receptionen senere på dagen. Foto: Thomas Thorninger.

Der var blevet klædt om til receptionen senere på dagen. Foto: Thomas Thorninger.

Lidt makrellækkerier på puffede ris med dildmayo fra Wassim Hallal. Foto: Thomas Thorninger.

Lidt makrellækkerier på puffede ris med dildmayo fra Wassim Hallal. Foto: Thomas Thorninger.

Publiceret 21 September 2011 16:00

SENESTE TV