Nicklas Nielsen glæder sig som til juleaften til at skulle køre i en Ferrari 488 i to løb i Italien. Pressefoto.
Nicklas Nielsen glæder sig som til juleaften til at skulle køre i en Ferrari 488 i to løb i Italien. Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Racerkører fra Hørning får Ferrari-debut

Nicklas Nielsen skal køre i en Ferrari 488

Racerkøreren Nicklas Nielsen fra Hørning er med, når Ferrari i weekenden markerer sit 70 års jubilæum ved motorløbet Finali Mondiali på Mugello-banen i Toscana i Italien

“Jeg er både glad og stolt over at skulle køre med i Italien. Fomula Racing, som jeg har indledt et samarbejde med, har inviteret mig til at deltage, og jeg skal henover weekenden deltage i to løb i Trofeo Pirelli-klassen, som kører i en Ferrari 488. Det er min debut i Ferrari, og jeg glæder mig helt vildt,” siger 20-årige Nicklas Nielsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 15-årige Nicklas giver den gas

Nicklas Nielsen blev i februar kåret som Årets Talent ved Dansk Motorsports Award i Herning og har i år kørt Formel 4 for Ralf Schumacher og Gerhard Ungars team i den tyske ADAC F4-serie. Sæsonen gik dog ikke helt som håbet, og den unge racerkører er i øjeblikket på udkig efter et nyt team.

LÆS OGSÅ: I en baggård på Trøjborg kan du leje Porsche og Maserati

“Jeg vil gerne køre i en GT-klasse i Tyskland næste år. Jeg blev testet i en Porsche under Carrera Cup på Hockenheim, men uanset om jeg ender i den ene eller anden bil, er der også en del økonomiske ting, der skal på plads. Jeg er stadig fuld af optimisme for min fremtid som racerkører, og jeg håber at kunne gøre en god figur på Mugello og skabe gode nye kontakter,” siger Nicklas Nielsen.

-jr

 

20-årige Nichlas Nielsen fra Hørning er på udkig efter et nyt team. Pressefoto.
20-årige Nichlas Nielsen fra Hørning er på udkig efter et nyt team. Pressefoto.

Publiceret: 25. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112