Mette Charlotte Andersen.
Mette Charlotte Andersen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præsteklumme: Zakæus var nok blevet mobbet...

Af sognepræst Mette Charlotte Andersen, Fårup-Sabro

...Sådan lyder den første linje i en sang fra Højskolesangbogen, der omhandler søndagens tekst om overtolderen Zakæus.

I sangen males et billede af en sky mand, der kompenserer for sit manglende selvværd ved at leve på sine medmenneskers bekostning. Hævngerrigt indkræver han skatter, som han vil, og folk omkring ham er enige i, at Zakæus ikke er andet end en latterlig, lille mand.

Ondt skal bekæmpes med ondt. Så lad os da opbygge mure, og lad os bekrige hinanden, synger vi.

Tankegangen er ikke fremmed for os. Det er så nemt at sætte skel imellem dig og mig, os og dem. Vi har altid bygget mure op som værn mod andre. Mure af den slags, vi kan række ud efter og føle på. Kolde sten og gråt beton.

Særligt kender vi til de usynlige mure, hvor had, ignorering og ligegyldighed er byggesten.

Men i evangeliet kalder Jesus på Zakæus. Så kom dog ned fra det træ, du sidder i, siger han. Jesus opfordrer altså Zakæus til at blande sig med den menneskemængde, han har fjernet sig fra.

Hvad, der er blevet opbygget, kan også nedbrydes!

Jesus nedbryder de skel, vi sætter op. Han kalder os alle ned fra vores fæstninger og beder os om at træde ind i den virkelighed, hvor vi skal leve med, og ikke af hinanden.

”Ja, således vælter Vorherre

den mur mellem mig og min bror,

som plager mig værre og værre,

Jo mer på mit eget jeg tror”.

(Zakæus var nok blevet mobbet, Højskolesangbogen nr. 527, v. 4)

Publiceret: 29. Juli 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!