Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præsteklumme: Brylluppet i Kana

Af sognepræst Vini Madsen, Borum-Lyngby

Hvad skal vi med den tekst? Jesus er med til fest, til bryllupsfest. Måske var han inviteret, fordi han var i nærheden, og fordi brudeparret tænkte, at det var en god ide at invitere Jesus, som der gik så mange fantastiske rygter om. Brudeparret var åbenbart tilhængere af Jesus fra Nazareth – ellers ville de vel ikke have inviteret ham. Og så sker der det, at vinen er ved at slippe op, og Jesu mor, som også er med til festen, får Jesus til at sørge for mere vin på den måde, at han gør drikkevand til fineste vin.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Velkommen til afdelingen for ting, der ikke kan fikses

Den tekst har skilt vandene igennem kristendommens historie helt op til vor tid. Der findes nemlig stadig folk, som går helhjertet ind for, at altervin skal være vin med alkohol, hvad enten det nu er en god portvin eller den almindelige kirkevin. Og argumentet er her, at Jesus gjorde vand til vin ved denne bryllupsfest i Kana. Andre går ind for druesaft, for der er mennesker, som gerne vil være med til nadver men som ikke kan tåle alkohol – og så er der også børnene.

Men går vi ned under overfladen i denne fortælling, så vil vi se, at fortællingen ikke bare handler om altervin med eller uden alkohol, den handler om noget mere. Lige under overfladen er det nemlig fortællingen om vort eget liv. Hvis vi går ned under overfladen viser denne fortælling os et spejl af os selv og verden.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Vær velkommen, Herrens år!

Den viser os tomheden – det tomme kar er et billede på perioder i vort liv, hvor vort fremti dshåb og vor glæde er sluppet op. Perioder med fravær af livsfylde, hvor vi længes så inderligt efter nyt liv og glæde. Bare der snart sker noget glædeligt, tænker vi, måske bringer dagen i dag glæden tilbage – vi håber og længes. Vi håber, og vi længes mod nyt livsfylde i samværet med andre. Og set på den måde bliver fortællingen om brylluppet i Kana en fortælling om vintermørke og forårslængsel. En bøn til Gud om, at han snart kommer og løser den bundne jord. Er der forårstegn – ja, det er der altid, for evangeliet selv er forårstegn midt i vort mørke og kulde – evangeliet om Guds evige kærlighed til os og vor verden. Således består evangeliet ikke bare af fortællinger om Jesus fra en fjern fortid, nej for evangeliets ord er altid fyldt med liv og håb fra Gud og til den, der læser eller hører dem, for evangeliets ord skaber, hvad de nævner – også når vi holder altergang, hvad enten vi bruger vin eller druesaft.

 

Publiceret: 13. Januar 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus