Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Præsteklumme: At røre og lade sig berøre af gudstjenesten

Af Ane Ørgård Bramstoft, sognepræst ved Egå Kirke

Jeg holder af gudstjenesten. Sammen med 200.000 andre, sætter jeg mig en gang om måneden på en kirkebænk og nyder at lade tiden stå stille. Jeg holder af at sidde der og være alene i fællesskab med andre; at synge mærkelige ord som nåde, barmhjertighed og velsignelse. Jeg nyder at slippe mig selv og være modtagende i stedet for skabende, og jeg tænker, at det er stort, at vi har et sted, hvor vi kan høre om livet, som det er. For her tales både om lykke og glæde, men også om skam og skyld og de svigt, der hører til livet. Her tales om de døde, så vi kan få lov til at sidde og sørge, og samtidig blive rørt af taknemmelighed over at have delt vores liv med dem.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Der er så meget, vi ikke er nødt til 

Men en gudstjeneste er også noget andet end at høre om livet. Her tales også om hellighed eller ”andethed”. For kirken afskiller sig, som Søren Ulrik Thomsen har skrevet, fra andre rum ved ”ikke kun at være bygget til, at mennesker skal forholde sig til hinanden, men til at mennesker skal forholde sig til Gud.”

I sin seneste bog skriver han om en lille oplevelse, hvor han pludselig bliver ramt af ”det andet”. Som ung så han nogle mennesker, der bevægede sig i et mærkeligt langsomt tempo midt i den almindelige travlhed. Det var en teatertrup, der skabte en forskydningen mellem to hastigheder, og denne forskydning ramte ham, så han aldrig har glemt det.

I vores tid, hvor kunsten ses overalt i byen eller dagligt popper op på facebook, mister den let denne ”andethed”; det fremmedartede og overraskende. Kunsten risikerer at miste sin evne til at give udtryk for alt dét i vores liv, der foregår på at andet bevidsthedsniveau end dagligdagens.

“Det Andet” møder jeg næsten altid ved en gudstjeneste endda selv, når præsten irriterer mig og vi synger salmer, jeg synes er dårlige. På den måde kan gudstjenesten næsten ikke ødelægges. For tekster, bønner og nadver er i sig selv et sådan møde. Her bliver orderne om Gud og om mennesket til ord fra Gud til os. Og det er vanskeligt at gå uberørt fra. Efter en gudstjeneste føler jeg mig i hvert fald altid lidt lettere, end da jeg kom.

Publiceret: 10. Februar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus