Søren Ejlertzen er glad for at være tilbage i Viby, hvor han for alvor føler, at han er på hjemmebane. Stedet passer helt perfekt til caféens koncept, og så har der allerede været godt med besøgende, oplyser han. Foto: Jonas Wrede Hansen
Søren Ejlertzen er glad for at være tilbage i Viby, hvor han for alvor føler, at han er på hjemmebane. Stedet passer helt perfekt til caféens koncept, og så har der allerede været godt med besøgende, oplyser han. Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Populært burgersted tilbage i Viby: Søren E. har fundet sit rette sted

Efter flere år i Tranbjerg er Søren E. Café & Take away tilbage i Viby med nyt koncept

Masser af ost, masser af bacon, en god bolle og så nogle sprøde, krydrede pomfritter ved siden af. Det lyder slet ikke dårligt, og det er da også det koncept, som har gjort Søren E. Café & Take away til et særdeles populært sted blandt aarhusianske burgerentusiaster. Efter tre år i Tranbjerg er spisestedet nu flyttet tilbage til Viby, hvor det hele startede for 11 år siden. Det er stadigtvæk med et stort fokus på burger og bøfsandwich, men med flytningen har dog også medført nogle ændringer i konceptet.

“Vi har for første gang en kyllingeburger på menuen, og så har vi også ugens ret, som både kan være en gryderet, men også en anden burger, end dem vi fast har i menukortet. Jeg føler, at vi har fundet det rette koncept nu,” fortæller indehaver Søren Ejlertzen og fortsætter:

“Vi har dobbelt ost og bacon i alle vores brugere. Alle er jo vilde med ost og bacon, og jeg tror, at vi er de eneste her i området, der har det i alle burgere.”Men det er ikke kun det rette koncept, som Søren E. Café & Take away føler, der er styr på nu. Indehaveren føler også, at der er styr på den rette placering.

“Det er dejligt at være tilbage. Jeg synes virkelig, at vi har fundet et godt sted her, hvor det er muligt at sidde uden for, og man kan se stedet fra vejen,” fortæller Søren Ejlertzen, der ikke kun er glad for beliggenheden, men også det faktum, at adressen nu ligger i Viby.

“Altid 8260. Viby er min by. Vi har rigtig mange stamkunder herfra, så det passer godt at være tilbage,” lyder det storsmilende fra caféejeren.

Den nye adresse er Vårkjærvej 71 i Viby, hvor caféen ligger som cafeteria til byens badmintonhal. Tidligere lå burgerstedet i Grønløkkehallens cafeteria i Tranbjerg.

“Det er meget bedre her. Vi er ikke længere gemt væk,” fortæller Søren Ejlertzen, som åbnede i Viby 14. august og siden har oplevet besøg fra en del kunder i butikken.

“Mange er folk, der kender stedet i forvejen og har været hos os før, men vi har også haft folk inde, som ikke før havde hørt om os. Der var for eksempel en, der kom kørende forbi, som tilfældigt så, at vi lå her, og så skulle han da lige ind og smage en burger,” fortsætter Søren Ejlertzen og tilføjer:

“Det har jo været lidt af et sats. Vi havde stor succes i Tranbjerg. Det er jo ikke til at vide, om vi vil få det samme her. Men jeg har en god idé om det, fordi det gik rigtig godt sidst, vi lå i Viby.”

Det behøver Søren Ejlertzen måske heller ikke bekymre sig så meget om. Han forklarer selv, at der fortsat kommer folk fra Tranbjerg, og på Facebook har caféen et trofast publikum på over 2.000 følgere.

Søren E. Café & Take away har åbent alle hverdage fra klokken 16 til 20 og hver søndag fra klokken 17 til 20.

Der vil være dobbelt ost og bacon i alle burgerne på caféen, lover Søren Ejlertzen, som understreger, at en burger ikke bare er en burger. Pressefoto.
Der vil være dobbelt ost og bacon i alle burgerne på caféen, lover Søren Ejlertzen, som understreger, at en burger ikke bare er en burger. Pressefoto.
Stedets bøfsandwich indeholder selvfølgelig masser af sovs og ristede løg. Den har tidligere været med i kapløbet om Danmarks bedste af slagsen. Pressefoto
Stedets bøfsandwich indeholder selvfølgelig masser af sovs og ristede løg. Den har tidligere været med i kapløbet om Danmarks bedste af slagsen. Pressefoto

Publiceret: 06. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere