Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Popstjerne klar til anmelderrost show i Musikhuset

Burhan G er klar til at lægge Musikhuset ned med nye sange, store hits og et gennemført show

Det er showtime for Burhan G på hans kommende tour, og det betyder underholdning for alle pengene, når han rammer Musikhusets Store sal den 24. marts.

Håndplukkede musikere fra hele verden spiller op til en fest, som publikum med garanti kan se frem til, skriver Musikhuset i en pressemeddelelse. 

Turneen og Burhans popsange har allerede imponeret publikum og anmeldere rundt om i landet, som i Odense, hvor anmelderen fra Fyens Stiftstidende kvitterede med fem stjerner og ordene:

"Der var dømt "Showtime" for alle pengene, da Burhan G med et drømmeband samt et sublimt kor tog mødommen på Odeon."

Koncerten byder på nye sange fra Burhan G, hvis nye album er lige på trapperne. De seneste to år har han nemlig skrevet, komponeret og produceret det kommende album.

Han har også været en tur i Chicago, hvor de store stryger- og blæserarrangementer, som kan høres på albummets første single Lucy, er indspillet i tæt samarbejde med den unge komponist, Matt Jones.

Burhan G's seneste album, Din For Evigt, fra 2013 gik direkte ind som nummer et på den danske album hitliste og lå på hitlisten i mere end et år. Albummet kastede fem store singlehits af sig, og både titelsangen og 'Kalder Mig Hjem' modtog begge Dobbelt Platin.

Årets sommerhit på de danske radiostationer i 2014 blev hittet 'Karma', mens 'Kærlighed & Krig' var det andet mest spillede danske nummer i radioen i 2015.

Nu er han så klar til at lægge Musikhuset ned.

dp

Publiceret: 14. Marts 2017 10:40
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112