Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Ung mand taget for narkokørsel for tredje gang inden for kort tid

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Det var én gang for meget, da en 31-årig mand i nat blev taget i at køre bil påvirket af narko.

Den unge mand blev standset lidt efter midnat af en patrulje på Gudrunsvej i Brabrand. Han viste sig at være påvirket af narko, hvilket var tredje gang indenfor kort tid, han blev snuppet for narkokørsel.

LÆS OGSÅ: 19-årig gik rundt i bare tæer og meget lidt tøj

Den 31-årige mand havde derfor for længst mistet sit kørekort, men på grund af de gentagne tilfælde af spirituskørsel fik han denne gang også beslaglagt sin bil med henblik på konfiskation.

Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

LÆS OGSÅ: Narkosælger prøvede at løbe fra politiet

Andre nyheder fra døgnrapporten:

-En 24-årig mand var særdeles usamarbejdsvillig, da han i går kl. 23.55 blev standset i en bil på Grenåvej i Skødstrup. Manden oplyste, at han ikke havde et kørekort, men derudover havde han ikke den store lyst til at tale med politiet. Han nægtede at opgive sit navn og personnummer. Hans 18-årige ven, der sad på passagersædet, ville heller ikke give sine personoplysninger til politiet. De blev derfor begge anholdt, for at politiet kunne sikre deres identitet. Det lykkedes inde på stationen, hvor begge blev sigtet for at nægte at opgive deres navn til politiet. Den 24-årige mand blev desuden sigtet for at køre uden førerret.

-Der skete et færdselsuheld i nat kl. 2.52 på Skanderborgvej i Viby. En bilist kørte ind i en 43-årig mands bil, hvorefter bilisten kørte fra stedet uden at give sig til kende. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

-En 28-årig mand blev i nat kl. 5.16 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Randersvej i Aarhus N. 

-Indbrud i private hjem anmeldt i Aarhus Kommune:

På Hvenevej i Risskov begået mellem lørdag d. 24/3 kl. 00.00 og mandag d. 2/4 kl. 11.20

På Skæring Højsager i Egå begået mellem fredag d. 23/3 kl. 15.00 og mandag d. 2/4 kl. 15.45

På Jarlsmindevej i Stavtrup ved Viby begået mellem torsdag d. 29/3 kl. 16.00 og mandag d. 2/4 kl. 18.05

På Virupvej i Hjortshøj begået mellem lørdag d. 31/3 kl. 11.00 og mandag d. 2/4 kl. 16.00

På Elmevej i Risskov begået mellem søndag d. 25/3 kl. 18.00 og mandag d. 2/4 kl. 20.30

jr

 

Publiceret: 03. April 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt