Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Specialpatrulje snuppede kendt pusher - fandt narko og mange kontanter

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 37-årig mand, som i forvejen var kendt af politiet, blev tirsdag middag klokken 13.30 spottet på Banegårdspladsen af en specialpatrulje ved Østjyllands Politi.

Manden bar på en pose, og betjentene valgte at tage kontakt til ham og kigge i posen.

Heri fandt man noget stanniol med heroin i.

LÆS OGSÅ: Snydt: Kvinde overførte 7.000 kroner til falsk internet-flirt

I posen var der også en nøgle til et værelse, som efterfølgende blev ransaget.

Under ransagningen fandt man heroin, kokain, hash og piller. I et andet værelse, hvor den 37-årige mand har boet, blev der fundet en del kontanter.

Manden er sigtet for salg af narko og blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 ved Retten i Aarhus.

dp

Døgnet i øvrigt

Færdsel

Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 7.15 på Vester Allé i Aarhus. To biler ført af henholdsvis en 45-årig kvinde og en 42-årig mand stødte sammen under en sammenfletning. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

En 36-årig mand fik tirsdag kl. 13.44 beslaglagt sin bil, da han for tredje gang på kort tid blev standset i bil, selvom han har fået frakendt kørekortet. Han blev opdaget af en patrulje på Ingersvej i Brabrand.

Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 15.52 på Øster Parkvej i Højbjerg. En 31-årig mandlig bilist drejede til venstre ad Sletvej, men overså en bil ført af en 19-årig kvinde. De to biler stødte sammen med materielle skader til følge. Den 31-årige mand blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Der skete et færdselsuheld tirsdag kl. 21.52 på Klokkerfaldet i Hasle. En 47-årig mand forsøgte at undvige en modkørende, der kom for langt over i hans side. Han drejede ud i rabatten, hvor han ramte et træ, så bilen væltede om på siden. Ved uheldet kom den 47-årige til skade med sin ene hånd.

En 45-årig mand blev i nat kl. 00.28 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje i krydset Nordkystvejen/Grundvej.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Aarhus

  • På Storringvej ved Harlev begået tirsdag d. 6/2 mellem kl. 7.15 og kl. 16.20
Publiceret: 07. Februar 2018 12:58

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt