Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Overfaldt og frarøvet guldkæde foran Bazar Vest - politiet søger vidner

Uddrag fra Østjyllands Poltis døgnrapport

Søndag eftermiddag blev en 27-årig udenlandsk mand overfaldet udenfor Bazar Vest i Brabrand. Overfaldet skete klokken 14.20. Den 27-årige fik stjålet en guldkæde, som han netop havde købt i Bazar Vest, og en mobiltelefon.

Personen, der begik røveriet, blev med det samme hjulpet af to personer på en scooter.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner til røveriet

Gerningsmanden (A) og de to personer på scooteren (B og C) beskrives som værende.

A:

  • mellemøstlig af udseende
  • 25-30 år
  • 175-180 cm
  • almindelig af bygning
  • kort sort, maskintrimmet hår, skallet i siderne
  • iført blå jeans og grå hættetrøje

B:

  • mellemøstlig af udseende
  • 25-30 år
  • 175-175 cm
  • almindelig af bygning
  • mellemlangt, sort hår og korttrimmet skæg
  • iført blå jeans og grå/brun jakke

C:

  • mellemøstlig af udseende
  • 18-20 år
  • 175 cm
  • sort, mellemlangt hår opsat i knold, skallet i siderne
  • iført grå joggingbukser og sort/brun vinterjakke med hætte

Vidner til røveriet bedes kontakte politiet på 114.

dp

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld

En 19-årig mand kørte søndag kl. 10.49 ad Viborgvej i Århus V. I krydset ved Bredskiftevej holdt to bilister stille for rødt lys. Den 19-årige kunne ikke nå at standse og påkørte en 21-årig mandlig bilist bagfra, som blev skubbet frem og påkørte en 21-årig kvindelig bilist. De to påkørte havde nakkesmerter som følge af uheldet. 

 

Lov om euforiserende stoffer 

En 42-årig mand skulle søndag kl. 16.30 bortvises fra Magasin, idet han havde opført sig truende overfor personalet. Han blev anholdt kl. 16.50, idet han var beruset og ikke ville forlade stedet. Under visitation på stationen blev han fundet i besiddelse af ca. 0,5 gram amfetamin. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Publiceret: 09. Januar 2017 10:35
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112