Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Narkobilist kørte uden kørekort

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 29-årig mand blev onsdag anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev stoppet af en patrulje på Frydenlunds Allé i Aarhus V.

Da betjentene bad om at se hans kørekort, måtte han indrømme, at han ikke havde noget. Under samtalen lugtede det af hash fra bilistens mund, og han erkendte da også, at han var påvirket.

Derfor blev han både sigtet for at køre uden kørekort og for at køre narkokørsel.

Betjentene fandt ydermere en joint, da de kiggede i hans bil, så det blev også til en tredje sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.

dp

Døgnet i øvrigt

Truende mand anholdt på beværtning i Aarhus

En 27-årig mand i meget påvirket tilstand blev onsdag anholdt i en bar i Rosensgade i Aarhus, hvor han var truende over for flere gæster. Politiet blev tilkaldt, men den 27-årige havde ikke lyst til at samarbejde og ville heller ikke oplyse sit navn. Det fandt politiet dog relativt hurtigt frem til. Han blev anholdt og sigtet for forstyrre den offentlige orden.

Tigger anholdt på Strøget i Aarhus

Østjyllands Politi anholdt onsdag kl. 13.21 en 52-årig slovensk statsborger på Strøget. Her sad han og tiggede penge fra forbipasserende, så flere måtte gå i en stor bue om ham. Manden erkendte tiggeriet og forklarede ved anholdelsen, at han havde brug for penge til strenge til en guitar, så han kunne være gademusikant.

Tyverier i Magasin og Salling blev opdaget

En 25-årig mand blev onsdag sigtet for tyveri efter at have forsøgt at forlade Magasin i Aarhus med seks herreparfumer til en værdi af 5.690 kr. gemt i en rygsække og jakkelommerne. Tyveriet blev opdaget af en vagt på overvågningen, og han var derfor allerede klar ved udgangen, da manden forsøgte at forlade Magasin med de gemte varer.

Også i Salling i Aarhus blev en butikstyv afsløret. Her opdagede en butiksvagt en 44-årig kvinde, der lagde 1 stk. kalverygfilet, 1 stk. okseentrécote og 1 mineralvand til i alt 582 kroner ned i sin taske uden at betale for varerne. Hun blev sigtet for butikstyveri og besiddelse af euforiserende stoffer, da det også viste sig, at hun havde to klumper hash på sig.

Færdsel

Onsdag klokken 08.06 skete der et færdselsuheld i krydset Emiliedalsvej/Oddervej i Højbjerg. En 64-årig mand overså sin vigepligt, da han kom kørende ad Oddervej mod nord og ville svinge til højre på Emiliedalsvej. Cyklisten, en 61-årig mand, kørte derfor ind i den højresvingende bil. Der skete ikke umiddelbar personskade, men cyklisten blev kørt til rutinekontrol på skadestuen. Den 64-årige mand blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Onsdag klokken 13.42 skete der et færdselsuheld på Margrethepladsen i Aarhus. En 46 årig mandlig motorcyklist var ved at overhale en parkeret lastbil på Sonnesgade, da en 22-årig kvinde overså sin vigepligt, idet hun kører ud fra parkeringspladsen ved Margrethepladsen. Hun kører frontalt sammen med motorcyklisten. Han måtte derefter en tur på hospitalet, formodentlig med en brækket arm. Den kvindelige billist blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

Publiceret: 03. August 2017 10:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere