24-årig kvinde stak af fra en påkørsel af en anden bil her på Åhave Parkvej i Viby. Foto: Google Maps.
24-årig kvinde stak af fra en påkørsel af en anden bil her på Åhave Parkvej i Viby. Foto: Google Maps.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Kvinde stak af fra færdselsuheld

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 24-årig kvinde påkørte tirsdag klokken 13 en bil, der holdt stille på Åhave Parkvej i Viby. Kvinden kørte væk uden at give sig til kende, som man skal, men ejeren af bilen havde set påkørslen og noteret sig bilens nummerplade.

Kvinden fik derfor besøg af politiet, der først ikke ville oplyse, hvem der havde kørt bilen. Da hun fik en sigtelse for ikke at overholde sin oplysningspligt, kom hun på bedre tanker og indrømmede, det var hende, der havde kørt bilen.

LÆS OGSÅ: Vikar for vild med vuggestuebørn og var væk i flere timer

Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

Færdsel

Der skete et færdselsuheld i går kl. 20.15 på Ydunsvej i krydset ved Vidarsvej i Åbyhøj. En 47-årig mandlig bilist påkørte en 19-årig mandlig bilist bagfra. Ingen personer kom noget til, og der skete kun mindre materiel skade. Den 47-årige blev sigtet for ikke at holde tilstrækkeligt med afstand til den forankørende bil.

En 24-årig mand blev i går kl. 21.40 standset i bil på Oddervej ved Hestehavevej i Højbjerg. Her testede han positiv for cannabis og blev sigtet for narkokørsel. I forbindelse med anholdelsen blev den 24-årige ophidset og råbte ad betjentene. Det udløste endnu en sigtelse for forstyrre den offentlige orden.

En 25-årig mand blev i nat kl. 00.18 standset i bil på Lyshøjen i Lystrup. Her viste det sig, at han var frakendt førerretten, og at han var i besiddelse af en lille mængde pot. Han blev sigtet for begge dele, ligesom både bil og pot blev beslaglagt.

LÆS OGSÅ: Kvinde blev kørt ned med vilje på sti med legende børn

Butikstyveri

Personalet i Magasin i Aarhus opdagede i går kl. 19.38 en 16-årig dreng, der forsøgte at stjæle en t-shirt af mærket Hugo Boss ved at fjerne alarmen. Men han han blev fanget på overvågningen og tilbageholdt af vagten, til politiet kom. Her blev den 16-årige anholdt og sigtet for butikstyveriet. Da den 16-årige er udenlandsk statsborger blev han tildelt en straksbøde på 2.000, som skal betales med det samme.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

På Roald Amundsens Vej i Aarhus N begået i går kl. 6.49

På Aldersrovej i Aarhus N begået mellem fredag d. 6/4 kl. 10.00 og i går kl. 10.00

På Fridjof Nansen Vej i Aarhus N begået i går kl. 12.28

På Vitus Berings Stræde i Aarhus N begået i går mellem kl. 8.00 og kl. 20.40

På Sandmosevej i Højbjerg begået i går mellem kl. 19.00 og kl. 23.30

jr

 

Publiceret: 11. April 2018 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus