Byrd/Tdevanti
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Biltyve flygtede fra uheld - bilist ramte vragdele og kørte ind i plejehjem

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Ukendte biltyve skabte natten til onsdag en del ravage i Åbyhøj, efter de kørte galt.

Omkring klokken 02.20 mistede føreren af en stjålen bil tilsyneladende kontrollen over bilen på Silkeborgvej tæt ved Haslevej og kørte ind i en lygtepæl i midterrabatten.

Bilen snurrede herefter rundt og vendte modsat på kørebanen. Og her blev den efterladt, for personerne i bilen stak af fra stedet til fods.

Den forulykkede bils vragdele nåede en 19-årig mandlig bilist kort efter ikke at styre udenom, og det medvirkede, at han mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i muren på det nærliggende plejehjem Sifsgård.

Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, men det lykkedes biltyvene at slippe væk.

dp

Døgnet i øvrigt

Bilist kørte over for rødt - lige foran en betjent

Selv når de har fri, er betjente på arbejde. Det fandt en 54-årig mand ud af, da han onsdag kl. 13.45 i høj fart kørte over for rødt i krydset Vorregårds Alle/Risvang Alle i Aarhus N. Her måtte en betjent, der egentligt ikke var på job, foretage en katastrofeopbremsning for ikke at blive ramt af den 54-årige. Betjenten satte resolut efter manden og kunne kort efter standse ham og vise sit politiskilt. Den 54-årige blev sigtet for at køre frem for rødt lys.

19-årig mand gemte stoffer i bilen

En 19-årig mand blev natten til onsdag kl. 3.10 anholdt i Brabrand og sigtet for at besidde euforiserende stoffer med henblik på videresalg. En patrulje så en bil komme kørende i høj hastighed og kørte efter for at se nærmere på chaufføren. Det fik de lejlighed til, da bilen stoppede på Gudrunsvej. Her konstaterede betjentene, at det lugtede af hash fra bilen. De ransagede bilen og fandt flere skjulte steder poser med hash, skunk og såkaldte salgsposer. Desuden fandt politiet en digitalvægt med rester af hvidt pulver på.

Publiceret: 10. Maj 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!