Billedet er ikke af nattens bilbrand i Brabrand. Modelfoto
Billedet er ikke af nattens bilbrand i Brabrand. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: Bilbrand kan være påsat

En bilbrand, flere færdselsuheld og en pirattaxa. Her er et udpluk af politiets døgnrapport fra det seneste døgn

En bil fik kraftige skader efter en brand, der opstod, mens den holdt på en p-plads på Gudrunsvej i Brabrand. Det skete natten til onsdag klokken 1.13, hvor der af ukendte årsager opstod ild i bilen. Det er endnu uvist, om branden kan være påsat, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld

Der skete et færdselsuheld i går klokken 12.56 i krydset Bystævnet/Lystrup Centervej i Lystrup. Tre biler kørte ind i hinanden. Der skete heldigvis kun materiel skade.

LÆS OGSÅ: Uheld spærrer ringvej i begge retninger

Der skete også et færdselsuheld i går klokken 15.33 på Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N. Her kørte en 27-årig kvindelig bilist op bag i en bil ført af en 42-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet. Den 27-årige kvinde blev sigtet for ikke at have holdt tilstrækkelig afstand til den forankørende.

På Sintrupvej i Brabrand skete der i også et færdselsuheld. Klokken 19.46 kørte en 78-årig mandlig bilist ind i en sættevogn, så hans bil kilede sig fast under den. Den 78-årige blev efterfølgende indlagt med flere brud på ryggen.

Ung mand snydt af pirattaxa på årets første dag

En 18-årig ung mand anmeldte i går, at han var blevet snydt i en pirattaxa, han havde taget på årets første dag tidligt om morgenen. Da han blev sat af på Marselisvej i Aarhus, betalte han med sit dankort, men chaufføren gav ham et andet kort tilbage. Det opdagede den 18-årige dog første senere, da han samtidigt så, at der var hævet flere tusinde kroner på hans rigtige kort.

jwh

Publiceret: 03. Januar 2018 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt