Foto: Bruuns Galleri
Foto: Bruuns Galleri
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politirapporten: 14-årig dreng stjal bukser i H&M

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Det var en butiksdetektiv, der opdagede, at en 14-årig dreng onsdag eftermiddag var ude på noget i H&M i Bruuns Galleri.

Klokken 13.50 observerede detektiven den 14-årige i afdelingen for drengetøj. Her så detektiven, at den unge mand rullede et par grønne bukser sammen og puttede dem ind under sin jakke.

LÆS OGSÅ: Kvinde skulle dræbes: Hun er 'sluppet' med brækket ben

Drengen blev tilbageholdt, da han forsøgte at forlade butikken.

Da politiet ankom, blev den 14-årige anholdt og sigtet for tyveriet. Den 14-åriges forældre og de sociale myndigheder bliver underettet.

dp

Døgnet i øvrigt

Smed joint ud af vinduet, da betjente kom

Onsdag middag kl. 12.35 blev Østjyllands Politi gjort opmærksom på, at to mænd sad i en bil og røg en joint ved DOKK 1 i Aarhus. Da en patrulje kom til stedet, smed den 23-årige passager en joint ud af vinduet. Men desværre for den 23-årige så betjentene, hvad der skete. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket han erkendte. Bilens fører, en 25-årig mand, blev sigtet for narkokørsel og for i det hele taget at køre bil, da det viste sig, at han var blevet frakendt kørekortet.

Færdsel

En 68-årig mand blev onsdag anholdt og sigtet for spirituskørsel. En patrulje standsede den 68-årige i bil på Christian X's Vej i Højbjerg kl. 12.12. Han virkede påvirket, da han lugtede af alkohol og talte snøvlende. En alkometertest bekræftede betjentenes mistanke, da den viste en promille på mere end det tilladte. Han fulgte med på stationen til et blodprøve og blev løsladt igen.

En 30-årig mand blev onsdag kl. 17.18 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Busgaden ud for Magasin i Aarhus. Narkometeret viste, at manden var påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt på stedet. Den udlejningsbil, han kørte i, blev leveret tilbage til udlejningsfirmaet.

Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 16.42 på Østjyske Motorvej ved Brabrand. Fire biler kørte ind i hinanden i et harmonikasammenstød, da der opstod kø. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i Aarhus:

  • På Tilst Parkvej i Tilst begået i går mellem kl. 06.5 og kl. 14.00
  • På Postvej i Foldby ved Hinnerup begået mellem tirsdag d. 9/1 kl. 18.00 og i går kl. 18.10
Publiceret: 11. Januar 2018 15:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus