Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politihund fandt flygtende pusher i legehus

19-årig mand stak af fra politiet, men blev hurtigt fundet med narko og mobiltelefoner på sig

En 19-årig mand forsøgte tirsdag aften forgæves at gemme sig for politiet i et legehus på Præstehaven i Hasle.

Omkring klokken 21.30 kom en patrulje kørende forbi en gruppe unge mænd, der stod på Fuglebakkevej i Hasle.

En af mændene begyndte at løbe, da han så patruljen, og det fik betjentene til at hoppe ud af bilen og løbe efter. Det lykkedes den 19-årige mand at undslippe ved blandt andet at springe over et pigtrådshegn, men betjentene gav ikke op.

De fortsatte med at lede og tilkaldte hundepatruljen. En borger, der så manden løbe væk, ledte politiet i den rette retning. Da betjentene nåede en legeplads, lod de hunden snuse rundt, og den fik hurtigt færten af den 19-årige, som kort efter blev fundet i et legehus, som han forsøgte at gemme sig i.

På sig havde han en taske med narko i salgsposer og flere mobiltelefoner. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse euforiserende stoffer med henblik på salg.

dp

Publiceret: 09. August 2017 10:55
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112