Pakhuset bliver fyldt til randen med lp’er, singler og cd’er, når der blændes op for plademessen 5.august.
Pakhuset bliver fyldt til randen med lp’er, singler og cd’er, når der blændes op for plademessen 5.august.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Plademesse på lørdag: Sjældne udgivelser i massevis

Gå på opdagelse i sjældne og almindelige musikudgivelser

På over 60 standmeter vil der være kassevis af lp'er, singler, cd'er, dvd'er og bøger, når Pakhuset åbner dørene for den hidtil største messe, bygningen har lagt vægge til igennem de seneste 16 år.

Her kan musikelskere gå på opdagelse i titusindvis af både sjældne og mere almindelige musikudgivelser indenfor alle genrer af musikkens verden – rock, pop, soul, jazz, blues og meget mere.

Arrangørerne garanterer i en pressemeddelelse, at der vil være masser af udgivelser, som stort set kun findes i få specialbutikker. De opfordrer til, at man laver en liste hjemmefra med mangler og ønsker og forhører sig ved de forskellige stande, om de har noget af det, man søger.

Har man en ældre samling af lp'er man gerne vil af med, så er dette en glimrende mulighed for afsætning. Tag en liste med og få eventuelt et kontant bud eller byttepris fra én af standholderne. Eller tag en udvalgt stak med i en pose, og hør, om der er mulighed for en direkte byttehandel eller salg.

Plademessen åbner lørdag 5.august kl.10-15. Caféen i Pakhuset vil også være åben i løbet af dagen.

For nærmere info kontakt Hans Erik Lykke på torrecguitar@gmail.com.

srj

Publiceret: 03. August 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere