Foto: Localeyes.dk
Foto: Localeyes.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Person fundet død i Brabrand Sø er identificeret

20-årig mand fundet død efter at have været forsvundet i tre uger

Den person, der tidligere i dag blev fundet død i Brabrand Sø, er nu blevet identificeret, og de pårørende har fået besked.

Det viser sig at være 20-årige Domas Samoska, som har været forsvundet siden 22. marts og ikke er set siden.

Her forlod han sit hjem i Brabrand i deprimeret tilstand, og et par dage senere blev han meldt savnet og efterlyst af Østjyllands Politi.

Så sent som i forgårs (onsdag) var politiet og Beredskabsstyrelsen ude med gummibåde på Brabrand Sø og lede efter Domas Samoska ved brinker og bredder, og der er også blevet ledt med drone over søen efter ham.

I dag (fredag) blev han så fundet i vandet af en kajakroer på Brabrand Sø. Det skete omkring klokken 13.30, hvorefter brandvæsnet var ude og bjærge ham op af vandet.

 

 

LÆS OGSÅ: Ung mand forsvundet i Aarhus - hans mor er rejst fra udlandet for at lede efter ham

Somas Samoska kommer fra Litauen og har været ansat i Eurodeli i Tilst, som er et supermarked med østeuropæiske varer. 

Nogle dage efter hans forsvinden rejste hans mor fra Litauen til Danmark for at være med til at lede efter sin 20-årige søn, som altså nu er fundet død.

Der er ikke noget, der tyder på, der er sket en forbrydelse, oplyser Østjyllands Politi.

 

Publiceret: 13. April 2018 19:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus