Brødrene Chapman arbejder med voksdukker og referencer til sex, nazisme og tortur. Foto: Thierry Bal
Brødrene Chapman arbejder med voksdukker og referencer til sex, nazisme og tortur. Foto: Thierry Bal
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

På Aros i 2018: 27 meter lange billeder og sexede voksdukker

Aros har et blandet program for det nye år med alt fra gennemsigtige stofvægge til sexede voksdukker

Af Bente Tahmasbi Hansen

I det nye år viser Aros kunst fra USA, England, Danmark og Sydkorea.

I foråret kan man opleve James Rosenquist fra USA. Han er på programmet i april. Sammen med Andy Warhol og Roy Lichtenstein var han i 1950'erne med til at etablere popkunst som kunstretning. Inspirationen havde han fra sit arbejde som billboard-skiltemaler i den amerikanske reklamebranche. Hans billeder er op til 27 meter lange

I maj indtager egyptiske Wael Shawky museet med film, marionetdukker, skulpturer, collager og tegninger. De handler om det konfliktfyldte forhold mellem Vesten og Mellemøsten.

Til efteråret er det danske Agnes Slott-Møller som fylde rummene på Aros til med den mest omfangsrige præsentation af den danske symbolist. Hun var en af kunsthistoriens mest særegne personligheder og én af de stiftende medlemmer af Den Fri Udstilling.

Aros viser en række af hendes mest monumentale værker, der ikke tidligere har været udstillet sammen.

Året slutter med den amerikanske maler og filminstruktør Julian Schnabel. Han blev i 1980'erne kendt for sine enorme tallerken-malerier, også kaldet plate paintings, som er kendetegnet ved at indeholde store stykker smadret porcelæn. Det er en Schnabel-udstilling iscenesat af Schnabel, og dermed kan den opleves som en tour de force gennem kunstnerens visuelle kendetegn på mere end én måde.

Særligt sanselig

Hen over året åbner Aros desuden udstillingsrækken Intermezzo i Focus-galleriet. Kunstnerne i denne serie arbejder med en særlig form for sanselig rummelighed.

I februar præsenterer den engelske instruktør og filmkunstner Isaac Julien et tre-skærms værk, Western Union: Small Boats fra 2007 i et helt omsluttende blåt rum. Værket, der skildrer menneskers forsøg på at krydse kontinenter, har vundet utallige priser, og selvom filmen er fra 2007, fortæller den om en stadigt højaktuel udfordring i verden.

I juni vil de to engelske brødre Jake & Dinos Chapman vise deres chokerende, voldsomt og pågående univers. Det indeholder blandt andet stærkt sexualiserede voksdukker og referencer til nazisme og tortur.

De tilhører den generation af engelske YBA-kunstnere (Young British Artists), som finansmanden og kunstsamleren Saatchi var med til at gøre til ét af 1990'ernes mest verdensomspændende kunstfænomener.

I november omdanner den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh museet med sine transparente og skrøbelige stofrum. Publikum kan bevæge sig igennem en serie af nøjagtigt gengivne rum, korridorer og trapperum fra de steder, Do Ho Suh har boet i verden. Rummene repræsenterer forskellige faser af livet og kredser om overgange til nye faser.

 

Den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh vise sine transparente og skrøbelige stofrum på Aros. Foto: Nic Serpell-Rand
Den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh vise sine transparente og skrøbelige stofrum på Aros. Foto: Nic Serpell-Rand
Publiceret: 21. Januar 2018 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt