Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

P-hus i midtbyen tilbyder gratis parkering hele næste uge

En ny kampagne med gratis parkering skal få aarhusianernes øjne op for parkeringskælderen under Navitas

Fra på lørdag og en uge frem vil det være muligt at parkere helt gratis på en af de 450 P-pladser, som er placeret i parkeringskælderen under Navitas i Aarhus midtby. Det sker i en kampagne, der skal gøre aarhusianerne opmærksomme på den lettilgængelige parkeringsmulighed. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Store uenigheder i byrådet om fremtidens parkering

”Selv på de mest tætpakkede dage i byen har vi altid 1.500 ledige parkeringspladser. En del af dem er i Navitas, og derfor giver vi nu bilisterne en oplagt mulighed for at se, hvor let det er at benytte det oversete parkeringshus lige midt i Aarhus,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø, i pressemeddelelsen. 

Håb om mindre trafik i gaderne

Tilbuddet om gratis parkering i Navitas er et samarbejde mellem Aarhus Cityforening og Aarhus Kommune, der ejer parkeringsanlægget. Det fælles håb er at give bilisterne en øjenåbner for det lettilgængelige parkeringsanlæg, så der bliver mindre parkeringssøgende trafik i de små butiksgader, skriver Aarhus Kommune i pressemeddelelsen.  

LÆS OGSÅ: Nu får det konsekvenser at parkere ulovligt i cykelgaderne

De 450 pladser skulle nu være blevet endnu lettere at komme til, efter anlægsarbejdet med Letbanen er afsluttet, og man kan krydse skinnerne til fods. Når man har parkeret bilen og taget rulletrappen op til havnefronten, er der bare 350 meter til Aarhus Domkirke og butikkerne på Store Torv.

jwh. 

Publiceret: 12. Oktober 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere