Kommunalvalg 2017
Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Foto
Foto: Charlotte De La Fuente/Ritzau Foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Officielt: Fem partier indgår valgforbund til kommunalvalg

Aftale sender sundt signal, lyder det fra SF

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Alternativet, SF og Enhedslisten indgår teknisk valgforbund til årets kommunalvalg i Aarhus.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse.

"Det har taget noget tid at komme på plads med, men det gik, som vi havde håbet," siger Thomas Medom, politisk leder for SF i Aarhus, til Lokalavisen Aarhus.

"Jeg er glad for aftalen, for det sender et sundt signal. Det signalerer sammenhold, rene linjer og ikke den kultur, som man ser i andre kommuner, hvor man indgår studehandler og bytter politik for poster," siger han og nævner kommuner, hvor Alternativet er gået i valgforbund med Dansk Folkeparti.

"SF i Aarhus går med i dette valgforbund, fordi vi politisk er mest enig med disse partier, og fordi vi sætter politik over magt."

LÆS OGSÅ: Letbane-skandale livligt debatteret: Borgmester grillet af byrådet

Ifølge Thomas Medom er der ikke aftale om, at alle partier peger på Jacob Bundsgaard (S) som borgmester efter kommunalvalget 21. november.

"Det har vi ikke lavet aftaler om, men vi peger på Bundsgaard."

Det samme gør Radikale Venstre, oplyser Rabih Azad-Ahmad.

"Vi har haft et godt samarbejde, hvor vi i valgperioden har fået god radikal indflydelse, og det vil vi gerne fortsætte med. Det samme er tilfældet med den siddende borgmester, så vi peger på Bundsgaard igen," siger han til Lokalavisen Aarhus.

Publiceret: 06. Oktober 2017 09:27

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt