Folkene bag Tid Til Øl.
Folkene bag Tid Til Øl.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ølklumme: Det bedste til mig og mine venner

Af Tid Til Øl
TTØ - Tid Til Øl

Bryggeri: Randers bryghus
Navn: Gasolin 11% 
Karakter: 6/6
Kan købes hos Salling, Voldby købmandsgaard eller Primabeer.dk
Følg os på Facebook TTØ – Tid Til Øl
Alt i Ølsmagninger, ølanmeldelser ja alt i øl

I denne måneds ølklumme smager TTØ - Tid Til Øl på et af de gode produkter fra et af byens kulturelle hotspots, nemlig Gasolin fra Randers Bryghus.

Igen er det den kraftige øl type imperial stout, som er på bordet, for der skal stærke øl til at holde trit med det såkaldte danske sommervejr. Denne gang er det med noget så spændende som et dobbeltmæsket eksemplar af slagsen. At øllet er dobbeltmæsket dækker over en metode, hvor man på normal vis trækker sukker ud af malten og efterfølgende fjerner den brugte malt og udskifter denne med en ny portion frisk malt, hvor den søde urt fra første omgang hældes over. Det giver et særlig koncentreret udbytte, som danner grundlag for en meget kraftig øl. Netop den massive fyldighed og ristede smag udgør rygraden i denne kampvogn af en sort øl. Der er her tale om særdeles heftige sager, som for den utrænede kan være en smule skræmmende, men for sortøls-elskere som os, er det nærmest en billet til paradis, hvor man glemmer alt om vand i kælderen eller den snarligt overståede sommerferie.

Sort kærlighed

Straks som øllet rammer glassets bund, frigives et flot mørkebrunt skum, i en øl så sort som var det råolie tappet fra bunden af Nordsøen. Uha hvor er det godt det her! Der er intet at være bange for, kun lidt rå kærlighed. Fantastisk dejlig aroma af ristet malt og chokolade med noter af daddel og blomme.

Smagen bæres frem på den tunge ristede malt bund, som kommer til udtryk i både kaffe, chokolade, lakrids og sågar tjære. Til at understøtte disse kraftige elementer er en alkohol-volumen på hele 11%, som først registreres, når naboen pænt beder en om at dæmpe sin aften skønsang.

Gasolin-øl.
Gasolin-øl.

Etiketten

“Øllet er første og sidste af sin slags, etiketten vil aldrig blive trykt og øllet brygget igen.” Sådan blev der skrevet tilbage i 2011, hvor Jens Rasmussen, som på det tidspunkt var brygger på Randers Bryghus, i samarbejde med en flok entusiastiske håndbryggere, lancerede denne spændende special-øl for første gang. Ironisk nok står vi så her seks år efter med selvsamme øl, som nu er blevet en del af bryggeriets serie til specialhandlen. Men hvad gør det?

En fantastisk øl som nu er endnu nemmere at få fingrene i, og prisen er trods mange års inflation faktisk faldet til et rimeligt niveau. Det er slut med at handle øllen her til overskruede priser på den blå avis, hvor griske samlere ligger på lur, og hvor man den dag i dag kan finde den originale øl til skyhøje priser.

Dog må man, hvis man køber den nye øl, give afkald på øllens oprindelige etikette, som var en kopi af pladeomslaget til Gasolins GAS2 album, som viser den her sjove 50'er fedtmule lignende profil af en mand. (Google selv og kom i rigtig god stemning).

Nu er etiketten mere strømlinet med kun en tekst, men øllen derimod er stadig præcis som dengang og som track 12 på pladen siger det “derudaf” nemlig en fuldfed og særdeles overdådig imperial stout som trods forfærdelig sommervejr, kan få smilet frem hos entusiaster af de sorte dråber.

Publiceret: 10. August 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt