Mark Keblovszki (tv), Oliver Frandsen (mf) og Magnus Reher-Langberg (th) er lige færdiguddannet fra Aarhus Business College og hjernerne bag projektet støtenko.dk. Privatfoto
Mark Keblovszki (tv), Oliver Frandsen (mf) og Magnus Reher-Langberg (th) er lige færdiguddannet fra Aarhus Business College og hjernerne bag projektet støtenko.dk. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt initiativ: Støt en ko og få en firbenet penneven

Tre nyuddannede drenge fra Aarhus Business College står bag projektet støtenko.dk. Her kan man støtte op om økologi og køernes forhold med et månedligt beløb - og få et brev og et bondegårdsbesøg til gengæld

Af Mai-Britt Jeppesen

I dag er der mange muligheder for at spytte i velgørenhedskassen. De godgørende formål står i kø – det er bare at vælge. Man har længe kunnet redde en orangutang eller give en ged. Nu er det også muligt at støtte en ko.

Tre unge nyuddannede studenter fra Aarhus Business Colleges innovationslinje står bag initiativet støtenko.dk, der giver private, institutioner og virksomheder mulighed for at sætte penge i en ko.

Til gengæld for det månedlige bidrag får man mulighed for at besøge koen på dens økologiske gård, ligesom man en gang om måneden modtager et personligt brev fra sin ko. Et brev, drengene bag støtenko.dk skriver sammen med landmanden.

”I brevet står der, hvad der er sket for den enkelte ko den pågældende måned,” forklarer 20-årige Oliver Frandsen, der er en af de tre driftige herrer bag støtenko.dk. De to andre er Magnus Reher-Langberg og Mark Keblovszki, begge på 19 år.

Bro mellem land og by

Det primære formål med projektet er at bygge bro mellem byerne og det økologiske landbrug og formidle viden om økologi. En del af det beløb, folk støtter med, går til landmanden.

”På den måde håber vi at kunne forbedre køernes forhold og skabe viden om økologi, siger Oliver Frandsen.

Oliver, Mark og Magnus arbejder fuldtid på kontoret i Agro Business Park i Aarhus N, hvorfra de leder – og udvikler på – støtenko.dk. Indtil videre ulønnet. Men det kan nå at ændre sig. Til drengenes held viser de økologiske gårde rundt omkring i landet nemlig stor interesse for at være en del af støtenko.dk.

”I første omgang har vi holdt det som et regionalt projekt for nemmere at kunne styre det. Så indtil videre har vi lavet aftaler med Havndal Gård nær Randers og Sommerbjerggård nær Silkeborg. Økologisk Landsforening er også en del af projektet. Og snart kommer flere helt sikkert til, lyder det optimistisk fra Oliver Frandsen.

Man kan støtte en ko med enten 33 kr. eller 49 kr. om måneden. Den dyreste ordning inkluderer - udover de øvrige ydelser - et besøg på gården hos den valgte ko. Se mere på støtenko.dk.

Publiceret: 06. August 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt