De fire nye ejere foran Charlottehøj Fysioterapi: Rasmus Vandborg, Kim Jensen, Nicolai Vittrup og Charlotte Gravesen.
De fire nye ejere foran Charlottehøj Fysioterapi: Rasmus Vandborg, Kim Jensen, Nicolai Vittrup og Charlotte Gravesen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt firkløver overtager kendt fys-klinik

Charlottehøj Fysioterapi på Christiansbjerg har fået fire nye ejere, der alle har været ansatte i en årrække

Af Kim Skovrup Andersen

På Finlandsgade 33 er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at forandringens vinde har blæst på klinikken Charlottehøj Fysioterapi. Hverken udenfor eller indenfor. Men faktum er, at stedet er kommet på nye hænder.

Og nye hænder er måske så meget sagt, for de fire tidligere ejere har i et generationsskifte overladt tøjlerne til fire yngre fysioterapeuter, som i gennemsnit har været ansat i ti år på klinikken på Christiansbjerg.

Den ene af de tidligere ejere, Hanne Mikkelsen, er netop gået på efterløn, mens de tre resterende Ulla Rasmussen, Susanne Bohøj og Inger Qvist stadig er at finde i huset på nedsat tid.

Samme hold

“Det fungerer rigtig godt at have de tidligere ejere tæt på. De ved jo en masse og er som konsulenter for os nye ejere,” siger 41-årige Rasmus Vandborg, som har været ansat i klinikken i ti år.

Udover ham er de nye ejere 36-årige Charlotte Gravesen med otte års ansættelse, 43-årige Nicolai Vittrup med 15 års ansættelse og 40-årige Kim Jensen med syv års ansættelse.

Så der er altså tale om et generationsskifte i en af byens største fysioterapeut-klinikker, hvor der er en medarbejderstab på ni faste fysioterapeuter og flere deltidsansatte,

Navnet bliver der heller ikke pillet ved. Det har hængt ved, og det stammer fra dengang, klinikken lå på Møllevangs Allé i Charlottehøj-området. Da klinikken flyttede til de nuværende lokaler i 2006, blev navnet bevaret, og det får det altså også lov til nu af de nye ejere.

“Charlottehøj Fysioterapi er et navn, der er kendt i byen, og det lever videre. Det vil ikke give mening at ændre navnet, når det har bidt sig fast,” fastslår Rasmus Vandborg og tilføjer:

“Os nye ejere har gennemsnitlig været ansat her i ti år, og vi kender hinanden rigtig godt, Vi kommer godt ud af det med hinanden og arbejder godt sammen, så det tegner godt. Og så synes vi selvfølgelig, at det er en kvalitet, at vi kender patienter og ansatte, og de kender os.”

Nye tiltag på vej

De fire tidligere ejere prikkede dem på skuldrene for nogle år siden og spurgte, om det ikke var noget for dem at køre stedet videre, fordi de netop kender klinikken indefra.

“Stedet kører, som det har gjort hele tiden. Vi har haft et ønske om at optimere nogle processer, der handler om, hvordan vi kan gøre nogle arbejdsgange lettere. Vi har også en masse idéer om nye tiltag, og der sker nok noget, når der er gået lidt tid. Lige nu bruger vi vores tid på at opbygge noget rutine i den daglige drift. Vi er jo alle fire stadig arbejdende fysioterapeuter og har det samme antal patienter, som vi hele tiden har haft,” siger Vandborg og nævner, at det er planen, at der skal laves flere hold for blandt andet gravide og nybagte mødre.

Og så vil Charlottehøj Fysio-terapi udnytte, at man er i et område med mange IT-virksomheder, hvor der er potentiale for flere firmaaftaler.

Publiceret: 15. Marts 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!