Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Viborgvej bliver spærret for gennemkørsel i weekenden

Fjernvarmearbejde gør, at central strækning må spærres kommende weekend

Fredag aften går AffaldVarme Aarhus i gang med et større fjernvarmearbejde ved Viborgvej i den centrale del i Aarhus.

Viborgvej vil derfor være spærret fra fredag klokken 20 frem til mandag klokken 05, oplyser kommunen.

Vejen vil være spærret for gennemkørsel i begge retninger mellem Vestre Ringgade og Ceres-krydset, og selve fjernvarmearbejdet foregår ved Martin Vahls Vej og ud på Viborgvej.

Fjernvarmearbejdet foregår som led i at sikre, at der fremover er nok varme til alle i Midtbyen, nu hvor der kommer flere indbyggere, blandt andet ved det gamle amtssygehus, i Det Nye Brokvarter ved Godsbanen og langs Søren Frichs Vej.

Arbejdet er tilrettelagt, så hverdagstrafikken generes mindst muligt.

Der vil blive skiltet i området med omkørsel for kørende, og der er anlagt en passage for gående og cyklister.

dp

Publiceret 12 September 2019 10:45