Rågen er en kragefugl, der med sin larm sjældent gør den til en specielt populær nabo.

Rågen er en kragefugl, der med sin larm sjældent gør den til en specielt populær nabo. Foto: georgigerdzhikov Adobe Stock

Råger i Hjortshøj: 211 rågeunger skudt - men det er ikke nok

300 rågeunger var målet, hvis bestanden skulle have været mærkbar mindre, men jægerne endte med 211

Af
Anders Michaelsen

NATUR De larmer og forstyrrer naboerne ved Østergårdstoften, som årligt har kunnet gentage deres klager til kommunen.

Mens det samlede antal rågeunger skudt i Aarhus Kommune ikke endeligt er gjort op, kan der laves status på jægernes registrerede rågeregulering fra skoven i Hjortshøj. 211 rågeunger fik jægerne ram på. Hvilket ikke helt var det ønskede tal.

"Hvis man rigtigt vil have reduceret bestanden, så skulle man gerne have skudt to til toenhalv unge i snit per rede. Og med næsten 150 reder skulle man have været oppe på omkring 300, for at det havde haft en markant effekt," siger Niels Jørgen Friis, biolog ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune.

Han fastslår dog, at jægernes indsats stadig har haft en effekt, i det at bestanden i hvert fald ikke bliver større.

Handler om timing

16 jægere er blevet sat til at regulere rågekolonierne i skoven ved siden af villakvarteret, hvilket er flere end tidligere. Når der så ikke er blevet skudt flere rågeunger, handler det om timing.

For det er på tidspunktet, hvor ungerne lige er begyndt at flyve, men stadig ikke er stærke nok til rigtigt at kunne flyve med de voksne råger, at chancen er størst for at få ram på ungerne.

"Det kan være, jægerne ikke har været der på de rigtige tidspunkter. Som med al jagt handler det om at være der på det rigtige tidspunkt. Kommer man bare en eller to dage for sent, er de blevet stærkere og så kan ungerne flyve væk sammen med de voksne råger," siger Niels Jørgen Friis.

Det er når ungerne står på kanten til at forlade reden eller på grenene, at man skyder ungerne. Når de først flyver væk kræver, det mere end almindelige riffelegenskaber, og så skal man nærmest være 'Buffalo Bill' for at ramme dem, forklarer biolog Niels Jørgen Friis.

Rågen er fredet grundet et EU-direktiv fra 1979, for ligeså vel som rågen kan være til gene for mennesker på grund af støj, og fordi den spiser landmandens korn, så har den også en positiv indvirkning på det omgivende miljø. Blandt andet lever fuglen af insekter som stankelbenslarven. En larve der kan gør stor skade på græsarealer markafgrøder.

Publiceret 11 September 2019 17:00