31-årige Natashia Ravn Overgaard står klar til at dele ud af sine erfaringer som mor.

31-årige Natashia Ravn Overgaard står klar til at dele ud af sine erfaringer som mor. Pressefoto

Nybagt mor i spidsen for ny Kids2Kids butik i Aarhus

Butikken Kids2Kids med brugt børnetøj åbner kædens anden butik i Tilst

Af
Sofie Amalie Skovsager

Butiksåbning Baby- og børnetøjsbutikken, Kids2Kids, slår 7. september dørene op på Agerøvej i Tilst. Butikkens koncept giver forældre mulighed for at leje en stand, hvor man kan sælgte sit brugte børnetøj videre til nye ejere. Nybagte og kommende mødre kan derfor shoppe aflagt børnetøj og -udstyr til billige penge.

31-årige Natashia Ravn Overgaard er ansat som forretningschef i den nye butik. For 10 måneder siden blev hun mor, og hun kommer derfor direkte fra barsel.

"Jeg kender til de behov som forældre har, og jeg ved hvilke mærker og produkter, der er populære. Jeg kommer til at bruge mine egne erfaringer", fortæller Natashia Ravn Overgaard i en pressemeddelelse.

Kæden slog dørene op for sin første butik i Holstebro i foråret, og udvider nu med kædens anden butik.

Pressefoto

Genbrug er in

Kids2Kids-konceptet gør det nemt og sikkert at sælge brugt børnetøj videre, når børnene er vokset ud af det.

"Konceptet passer ind i en tidsånd, hvor forbrugerne er blevet mere opmærksomme på det aftryk, som vores forbrugsvaner sætter på kloden, hvor vores børn skal vokse op. Det er bedre for miljøet og klimaet, at vi ikke køber nyt hele tiden. Vi er med til at forlænge varernes livscyklus ved at sende dem i cirkulation igen," siger Natashia Ravn Overgaard.

Natashia Ravn Overgaard har skiftet hverdagen som afdelingschef for Textil/Sport i Salling Group ud med nye eventyr i Kids2Kids.

"Der skulle ske noget nyt efter min datter kom til verden. Konceptet hos Kids2Kids lød som noget for mig, og jeg blev tiltrukket af at skabe en relation til nybagte forældre."

Den nye secondhandbutik åbner 7. september, mens standejerne får adgang en uge før, så de kan fylde hylderne op med deres varer.

Publiceret 26 August 2019 00:00