Præsteklumme:

Andagt – andenken – at tænke på

Af
sognepræst i Lystrup og Elev kirker

Hans Boas

præsteklumme Jeg husker fra min barndom, hvordan min farmor satte sig i sin lænestol ved sofabordet hver morgen klokken 8.05 for at høre Morgenandagten fra Domkirken i København. Hun havde sin bibel og sin salmebog fremme, for så kunne hun både læse og synge med.

Andagt kommer af det tyske ord ”andenken”, som betyder ”at tænke på”. Andagten giver et menneske tid til at tænke på noget andet end det, man ellers er optaget af som for eksempel alle de praktiske opgaver, der skal løses, problemer i familien eller på jobbet. Ved andagten er der tid til at tænke anderledes. For her bliver man ”fodret” med gode ord og smuk musik, som kan bringe et menneske et helt andet sted hen. Der bliver tid til andenken. Der er noget, vi skal tænke på, som vi ellers står i fare for at glemme.

Jeg må bekende, at jeg faktisk også godt kan lide at høre morgenandagten fra Københavns Domkirke. Den bliver stadig sendt mandag til lørdag kl. 8.05-8.21 på P2 og samtidig på DRK. Det er måske lidt pinligt at sige det? Vi er jo så åndeligt blufærdige; ligeså snart vores behov for ro og fordybelse melder sig, bliver man underligt mundlam. De åndelige behov går man lidt stille med.

Tid til andagt er ellers en ældgammel tradition, som vi faktisk også godt kan have gavn af i dag. Og hvorfor ikke bruge det, som er lige for? Når man lytter til morgenandagten i radioen får man dejlig musik, stærke bibellæsninger og gode sangtekster. Det kan man da kun blive glad af.

For nu at tage et eksempel fra fredag den 2. august: Der var flot orgelmusik komponeret over dagens salme, som var Thomas Kingos Nu rinder solen op af østerlide. Så er man klar til at tage imod endnu en ny dag. Den første læsning var fra profeten Esajas: ”Kan en ting sige om ham, der lavede den: ”Han har ikke lavet mig”? Kan det, der er formet, sige om ham, der formede det: ”Han har ingen forstand”? Nej vel! Så blev man lige blevet sat på plads. Det kommer nemlig ikke an på mine egne ideer og forestillinger. Det vigtige er, hvad Gud, som har givet mig livet, vil have mig til at gøre i dag. Okay så.

Så var der tid til Fadervor, og velsignelsen skal vi også have med. Til sidst hørte vi de sidste vers af Nu rinder solen op: ”Du bedst min tarv og trang, o Herre, kender, tilmed er lykkens gang i dine hænder”.

Åh ja forresten! Der er én der kender mig og ved, hvad jeg har brug for. Så blev jeg da lige mindet om det. Så er det altså ikke mig, mig, mig, det hele kommer an på. Tak for det, farmor! Tak fordi du viste mig, at andagten kan bruges til at tænke anderledes og blive mindet om den kærlighedens magt, som skaber glæde og mod på den nye dag.

Publiceret 17 August 2019 06:30