Præsteklumme:

Glæden ved plastik

Af
sognepræst i Egå Kirke

Laura Gylden-Damgaard

Præsteklumme Prøv at læse overskriften højt for dig selv! Prøv endda med et smil på læben - og se så, hvad der sker omkring dig! Måske får du misbilligende blikke fra familien eller endnu værre, det ringer på døren efter kort tid og to betjente står klar til at tage dig med bag lås og slå. For plastik er med rette de seneste år blevet én af the bad guys. Nærmere bestemt en særlig slags plast, nemlig den, der ender som mikroplast derude i naturen, og som har skadevirkninger på dyr, miljø og potentielt set mennesker.

Alligevel oplevede jeg forleden en fundamental glæde ved plastik. Hos en pige, der var på vej til skole på sin cykel. Lærkerne sang højt på himlen, solen varslede en varm sommerdag og valmuernes røde drys smilede til os ude fra markerne. Og så - dér i grøftekanten lå en enliters plastikflaske og glimtede i solen. En eller anden havde drukket en juice og ikke orket at tage affaldet med videre. Pigen på cyklen havde i skolen hørt om den forurening, der kommer af plastik, der langsomt går til i naturen. Så hun stoppede, selvom tiden var knap, trykkede støttefoden ned og gik hen for at samle flasken op. Den blev forsvarligt placeret i cykelkurven, og 4 minutter senere puttet i skolens skraldespand. Sådan.

En kollega sagde om episoden: ”Hvor er det bare for meget, at børn skal have den slags bekymring og bevidsthed med sig i så tidlig en alder”. Men sådan oplevede jeg det ikke. Det var ikke bekymringen, der var drivkraften i den lille pigehjerne. Det var i højere grad kærlighed, der var på spil. Til lærkerne, solen og valmuerne. Og glæde over lige der at kunne gøre en forskel for den verden, hun holdt af. Lidt som at hjælpe en ven, der var faldet.

Bekymringer er der nok af. Og de kan æde os op, hæmme vores liv. Måske er det muligt at gå lidt mere til det tilværelsen, ligesom pigen på cyklen? Ændre fokus i motivationen? Hjerneforskere påstår vi kan ændre de neurale stier, der allerede er trådt pga. hjernes plasticitet. Så måske kan vi hjælpe os selv med at reagere anderledes, end vi er vant til, så drivkraften bliver positiv og ikke negativ. Så den kommer af glæde i stedet for bekymring. Så vi kan tage ansvar og gøre en forskel, hvor vi står og går. Og glæde os over den plastikflaske, vi fik med i cykelkurven.

Publiceret 14 July 2019 07:00