Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen mener ikke, at der skal bygges i det grønne stadionområde. Foto: Danni Paulsen

Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen mener ikke, at der skal bygges i det grønne stadionområde. Foto: Danni Paulsen

Protestgruppe føler sig bevidst overhørt: "Man er oppe mod overmagten"

Almindelige borgere kommer til kort, når de skal stå op mod stenrige byudviklere og fastgroede politiske processer, og det er et demokratisk problem, mener forening, der protesterer mod stadionplaner

Af
Danni Paulsen

Fortællingen om fremtiden for stadionområdet er også fortællingen om den lille mands kamp mod overmagten.

Det mener Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen, der begge fører an i kampen mod Aarhus Folkepark-planen via protest-foreningen 'Bevar den grønne kile fra Havreballe skov til Højen'.

Hele det rekreative område skal friholdes for boligbyggeri, og der skal ikke sælges kommunal grund for at finansiere et stadion til en børsnoteret virksomhed, AGF, mener foreningen, men det budskab preller af som vand på en gås overfor politikere og byudvikler Rune Kilden, føler de.

"Vi oplever ikke at blive betragtet som brugere af området på lige fod med sportsaktørerne. Vi og alle de andre borgere i Aarhus er lige så meget ejere og brugere som sportsaktørerne, men så fremlægger man alligevel et projekt, man kalder Aarhus FOLKEpark, uden at man har inddraget folket," lyder det forundret fra Marie Nørgaard Laursen, som sammen med resten af foreningen har indsamlet over 4.000 underskrifter mod byggeri i stadionområdet.

Bag Aarhus Folkepark-oplægget står byudvikler Rune Kilden sammen med sportsaktørerne, som aldrig rettede henvendelse til naboerne for at inddrage dem i visionen for området.

Lokalplaner ændres overalt

Protestanterne føler sig kørt ud på sidelinjen som tilskuere til en teaterforestilling.

Man blævrer op om involvering og medborgerskab, samtidig med at man kører protester over og ændrer lokalplaner i ét væk

"Man har en oplevelse af at blive holdt hen og være en del af et skuespil for folket. For når vi ser, hvad der sker rundt i byen, så møver man sig - uanset borgerprotester - ind med fortætningsstrategi og jævning af grønne områder til fordel for byggeri i højden og drøjden. Politikerne taler så meget om borgerinddragelse, men det bliver ved talen," siger Marie Nørgaard Laursen.

Følelsen af, at tingene allerede er klappet af mellem byudviklere og politikere, bunder i, hvad der sker mange andre steder i byen.

"I Sjællandsgade vil man bygge en 18 meter høj bygning, som slet ikke passer ind i det gamle arbejderkvarter. Bygherre og kommunen forhandlede angiveligt i halvandet år, og pludselig er projektet der, og så får naboerne 14 dage til at gøre indsigelser. Det er sgu trænge kår," fastslår Hans Jørgen Petersen og hiver endnu et eksempel op af hatten.

"På Bernstorffsvej i Viby står der i lokalplanen, at der kun må bygges i otte meter, for ellers ødelægges udsigten for de gamle FDB-huse. Så kommer der et forslag om en 24 meter høj karré. Hvordan når man frem til sådan et forslag? Bygherre kender selvfølgelig lokalplanen, men må samtidig tænke, at den sagtens kan ændres, siden det er dét forslag, man ender med," konstaterer han og suppleres af sin med-protestant.

"Man blævrer op om involvering og medborgerskab, samtidig med at man kører protester over og ændrer lokalplaner i ét væk. Det er et kæmpe problem, for de rammer, vi som borgere tror, vi har som sikkerhed, de kan åbenbart ændres med et fingerknips."

I Aarhus Folkepark-projektet lægges der op til at bygge op mod 1.100 boliger. Salget af de byggeretter skal finansiere et nyt stadion og en komplet omdannelse af området. Illustration: Sleth og C.F. Møller

I Aarhus Folkepark-projektet lægges der op til at bygge op mod 1.100 boliger. Salget af de byggeretter skal finansiere et nyt stadion og en komplet omdannelse af området. Illustration: Sleth og C.F. Møller

Professionelle planer til politikerne

Endnu større bliver følelsen af magtesløshed, når man endelig får politikerne i tale. Foreningen har holdt møder med alle byrådets partier om sagen, og der bliver lyttet andægtigt, lyder det. Men nogen stor lyst til dialog fornemmer protestanterne ikke.

Især et foretræde for Kulturudvalget den 8. maj gav ekstra sved på panden. Her fik protestanterne beskeden om, at de var velkomne til at komme med et alternativt forslag til stadionområdet.

"Og vi har i forvejen hammer travlt med at organisere os, lave grupper, en hjemmeside og samle underskrifter. Nu arbejder vi på et forslag, men det kræver altså store ressourcer, og de er ikke lette at finde," siger Hans Jørgen Petersen, som med ærefrygt kan kigge på Aarhus Folkepark-projektet, der er udarbejdet af en af Aarhus' mest kendte byudviklere og de meget anerkendte arkitektfirmaer Sleth og C.F. Møller.

Vi ender bare med at blive dem med armene over kors, som er imod alting

"Vi får tudet ørerne fulde af, at hvis vi vil høres i den her kamp, så skal vi selv komme med forslag, som kan stå på mål med og blive vurderet på linje med professionelle arkitekter og byudvikleres projektforslag. Og vi tænker bare 'Hold da op. Det skal vi kunne mobilisere kræfter og midler til,'" lyder det opgivende fra Marie Nørgaard Laursen.

Har politikerne sagt, at I skal komme med professionelle forslag for at blive taget seriøst?

"Ikke direkte. Men man 'opfordres' til det."

Til Lokalavisen Aarhus udtaler formand for Kulturudvalget, Steen Bording Andersen (S), at man ikke forventer, at borgere skal kunne matche byudviklingsplaner.

"Men vi har brug for en retning og konstruktive indspark. Vil man bare status quo, er det jo ikke nødvendigt."

Er man som protesterende borger bedre stillet, hvis man kommer med en professionel plan?

"Det er klart, at det vil være en fordel, men det er ikke en nødvendighed. Vi behøver ikke fine, forkromede planer, men det hjælper da, når vi snakker store projekter."

En del af Aarhus Folkepark-planen er, at der skal bygges i kastegården, som Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen her står i. Foto: Danni Paulsen

En del af Aarhus Folkepark-planen er, at der skal bygges i kastegården, som Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen her står i. Foto: Danni Paulsen

Borgere bør inddrages tidligt

Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen havde ikke drømt om, at de skulle ende med at stå i front for en protestgruppe. Men de så sig nødsaget til at kaste sig ud i det, da idéen om at finansiere et nyt stadion ved salg af byggeretter kom frem.

"Området er i forvejen mega belastet. Bare de seneste uger med Phil Collins- og Volbeat-koncert viser, at det er presset til kanten. Det er et pissefedt forlystelsesområde, men forestil dig, at der oven i dét kommer 1.100 boliger og 1.600 biler. Det er der simpelthen ikke plads til," understreger Marie Nørgaard Laursen, som måtte sande, at noget af det sværeste har været at gennemskue de politiske processer.

"Alene det at finde ud af, hvor man er i planlægningen, hvor hurtigt vi skal agere, og hvor man skal opsøge viden er vildt svært at gennemskue," forklarer Marie Nørgaard Laursen.

De to fredelige kamphaner opfordrer bygherrerne i byen til at tage berørte borgere med på råd tidligt i processen med nye projekter. Det vil gavne projektets forløb mod godkendelse og forhindre, at borgere fremstilles som forandringsskræmte nej-hatte.

"Vi ender bare med at blive dem med armene over kors, som er imod alting, mens politikere og byudviklere er de visionære. Og sådan er virkeligheden altså ikke," fastslår Marie Nørgaard Laursen.

Kampen om stadionområdet

  • I december 2018 leverede PwC en analyse af mulighederne i området bestilt af kommunen. Den opstillede fire scenarier, der alle indebar salg af byggeretter.
  • Kort efter blev en protestgruppe af naboer dannet. De vil bevare det grønne område ved væddeløbsbanen.
  • 20. februar fremlægger Rune Kilden og sportsaktørerne Aarhus Folkepark-visionen.
  • I slutningen af marts dannedes den anden protestgruppe med Hans Jørgen Petersen og Marie Nørgaard Laursen, der vil bevare alle de grønne åndehuller i området og er imod byggeri. Det sker, fordi den anden protestgruppe kun vil fokusere på Højen og arealerne ved væddeløbsbanen.
  • Indtil videre forekommer der at være politisk flertal mod byggeri syd for væddeløbsbanen og i de grønne områder.

Publiceret 10 July 2019 08:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.