Sådan ser flyet ud.

Sådan ser flyet ud. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste

Kig op i dag:

Kampfly malet som Dannebrog flyver henover Aarhus

I anledning af Valdemarsdag vil et F-16 kampfly i dag blandt andet flyve henover Aarhus

Dagen i dag er en sand festdag. Det er Valdemarsdag, og samtidig er det Dannebrogs 800-års fødselsdag. Det bliver markeret på forskellige måder over hele landet. Fredag blev det fejret i Aarhus med en begivenhedsrig flagfest på Store Torv i midtbyen. Lørdag fortsætter festen, når Forsvaret klokken 12 sender et kampfly af typen F 16 op i luften.

Flyet er i dagens anledning malet som Dannebrog og følger en rute over hele landet i godt 600 meters højde. Så hvis vejret arter sig, vil det være muligt for mange danskere at se det, oplyses det på Forsvarets hjemmeside.

Blandt andet vil kampflyet flyve henover Aarhus. Det startet sin rute i Skrydstrup i Sønderjylland og fortsætter i Jylland op til Aalborg, hvor efter det flyver forbi Grenaa i retningen mod Nordsjælland.

Publiceret 15 June 2019 09:42

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.