Der vil være flere aflyste afgange, når der på søndag er halvmaraton i Aarhus midtby.

Der vil være flere aflyste afgange, når der på søndag er halvmaraton i Aarhus midtby. Foto: Rasmus Baaner / Midttrafik

Halvmaraton spærrer Aarhus:

Sådan kører busser og letbane

På søndag er det meste af Aarhus midtby spærret på grund af Aarhus City Halvmarathon. Det giver udfordringer for den kollektive trafik

På søndag er Aarhus midtby spærret på grund af Aarhus City Halvmarathon. Det betyder, at der er aflyste afgange for alle Aarhus bybusser på nær 5A og 6A i tidsrummet fra klokken 9.30 til 12.00. Der er desuden ruteændringer for alle bybusser på nær 6A og for alle regionalbusser til og fra Aarhus mellem klokken 8.00 og 14.00, oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse.

Også letbanen bliver en smule påvirket af den store løbebegivenhed. Afgangen fra Grenaa til Aarhus H klokken 09.14 er delvist aflyst og kører kun til og med Østbanetorvet, imens afgangen fra Aarhus H til Grenaa klokken 10.51ligeledes er delvist aflyst og kører kun fra Østbanetorvet til Grenaa.

Shuttlebusser indsættes

En række afgange på regionalbusserne 100 og 200 kører ikke helt ind til midtbyen, men stopper på Skanderborgvej ved Aarhus Universitetshospital på P.P. Ørums Gade. Herfra kører der ifølge pressemeddelelsen fra Midttrafik shuttlebusser til stoppestedet foran Aarhus Hovedbanegård og retur. Begge steder er der guider til stede fra Aarhus Motion.

Det drejer sig om følgende afgange:

Rute 100

  • Afgang fra Odder kl. 9.39.
  • Ankomst ved ved shuttlebusser kl. 10.15
  • Afgange fra Hornslet kl. 9.25 og 10.25.
  • Ankomst ved shuttlebusser kl. 10.15 og 11.15

Rute 200

  • Afgang fra Skanderborg kl. 10.00 og 11.00.
  • Ankomst ved shuttlebusser kl. 10.37 og 11.37
  • Afgang fra Hinnerup kl. 10.05 og 11.04.
  • Ankomst ved shuttlebusser kl. 10.47 og 11.47

Midttrafik opfordrer folk til at tage af sted i god tid samt holde øje med afgangene på Midttrafiks hjemmeside.

jwh

Publiceret 12 June 2019 17:27