Foto:

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ad:

Kraftig forurening med afføring lukker populær badestrand

Strand i Risskov er lukket på grund af forurening

Det røde flag er blevet hejst ved på stranden i Risskov omkring Bellevue. Det fremgår af kortet på Badevand.dk, hvor man kan tjekke vandkvaliteten for strande i Danmark.

Ifølge Århus Stiftstidende er årsagen til det røde flag, at der er sket en kraftig forurening med afføring. Det er en beboer i området, som har tømt sit toiletaffald i vandet.

"Beboeren, der bor i en skurvogn, har trukket en slange fra sin opsamlingstank ud til en regnvandsrist i vejen, hvorefter han har pumpet tankindholdet ud i regnvandsystemet, som løber direkte ud i bugten, og dermed har han forurenet badevandet," fortæller driftsleder Ole Pedersen fra Aarhus Vand til mediet.

Aarhus Vand har været i gang med en slamsuger på stedet og onsdag vil der komme svar på vandprøver, som skal afgøre, hvor højt bakterietallet i vandet er.

Det er ikke første gang, at afføring i vandet lukker et populært badested i Aarhus. Sidste sommer skete det for Havnebadet på Aarhus Ø, hvor lort i vandet drillede vandkvaliteten i børnebassinet.

jwh

Publiceret 11 June 2019 19:14

SENESTE TV