Præsteklumme:

At blive klogere

Af
Hospitalspræst Carsten Clemmensen

AUH Psykiatrien

præsteklumme Det er sjældent at møde mennesker, der fortryder det, de mente sidste år. Her tænker jeg ikke på ikke vindbøjtler, der skifter mening alt efter hvilken vej, vinden blæser, men derimod mennesker, der er blevet klogere. Fordi de indser, at de tog fejl.

Desværre er den slags mennesker ikke i høj kurs. Tværtimod ligger der en forventning om, at vi helst skal mene det samme hele livet igennem. Vi skal være forandringsparate, være villige til at omlægge liv, lån og kost, men at forandre mening er straks noget andet. Tænk på, hvor sjældent det er, at man hører nogen sige: "Jeg tog fejl!" Ovenikøbet bliver mennesker, der har modet til at tage de tre ord i munden, ofte mødt med bedrevidenhed og latterliggørelse.

Politikere har en hel hær af spindoktorer ansat, der skal "spinne" alt, hvad der ligner fejltagelser til noget andet end det, som det i virkeligheden er, nemlig fejltagelser. Og vi selv forskanser os i vrede eller fornærmethed, hvis nogen vover at påpege, at vi måske tager fejl.

Men en forudsætning for at blive klogere er modet til at indse, at man tog fejl. Så hvorfor ikke bruge den del af sommeren, der alligevel regner væk, på at finde fem fejl. Ikke fem fejl ved naboen, manden eller konen. Det handler heller ikke om at være en fejlfinder-type i forhold til os selv - for de fejl og mangler afslører spejlet eller vores eget mindreværd alt, alt for godt.

Det handler derimod om at gå på jagt efter de fejl, der kan gøre os klogere. Det kunne være de af vores meninger, der bunder i stædighed og stivsindethed. Eller de af vores holdninger, der bygger på fordomme og forestillinger. Eller helt enkelt: At se alle de gange i øjnene, hvor vi ikke havde modet til at tage de ord i munden: "Jeg tog fejl!", men i stedet nægtede at rokke os en millimeter. De gange, hvor vi glemte pligten til at blive klogere, men i stedet gjorde en dyd ud af retten til at forblive dumme.

Publiceret 08 June 2019 07:00