Er du i humør til en pizza? Så smut hen til Oles Pizza. Foto: Martin Jørgensen

Er du i humør til en pizza? Så smut hen til Oles Pizza. Foto: Martin Jørgensen

Tømmermændsmad på Northside: Her er fem lækre bud

Tusindevis af mennesker er i dag vågnet med tømmermænd efter litervis af fadøl og farverige drinks i går. Lokalavisen Aarhus har samlet en liste over fem spisesteder, der kan hjælpe den ramte festivalsgænger

Af
Martin Jørgensen

Der er formodentligt en del mennesker, der kunne finde på at google ’Hvordan kurerer man tømmermænd?’, når de rejser sig fra sengen efter Northsides første festivalsdag i går torsdag.

Der vil helt sikkert være mange gode – og alternative – bud på, hvad man kan gøre for at fjerne den bankende hovedpine og den ulidelige kvalme, men vigtigt er det dog at få noget godt i maven.

Derfor har Lokalavisen Aarhus samlet en liste af fem fremragende spisesteder, der tilbyder lækker spise til ham eller hende, der trænger til et kulinarisk boost.

Lækkerier i alle afskygninger

Når man bevæger sig rundt på pladsen, er der utallige madfristelser til højre og venstre. Den første er disse fem udvalgte steder, som du kommer til at støde på, er Hotdogs & Fritter, hvis navn ikke ligefrem skjuler spisestedets udvalg.

Ristet hotdog er også at finde på Northside 2019. Foto: Martin Jørgensen

Ristet hotdog er også at finde på Northside 2019. Foto: Martin Jørgensen

Her kan du nemlig få en god gammeldags ristet med det hele, og en bunke fedtede fritter, der har badet et godt stykke tid i ønskebrønden. Der er tilmed mulighed for at købe dyppelse med, og findes der noget bedre, når man har tømmermænd? Hvis du kan nøjes med en hotdog, så slipper du med sølle 35 kroner.

Bevæger du dig længere ind mod festivalspladsens knudepunkt, vil du støde på Spiselaugets herligheder. Her kan du blandt andet få en cheeseburger med rødløg, tomat, syltede agurker, og hvad der ellers hører til i sådan en klassiker til 75 kroner.

Måske har du lyst til en klassiker? I så fald kan du også få en cheeseburger hos Spiselauget. Foto: Martin Jørgensen

Måske har du lyst til en klassiker? I så fald kan du også få en cheeseburger hos Spiselauget. Foto: Martin Jørgensen

Er du hverken til gris eller ko, så skal du blot bevæge dig få meter væk, og så har du muligheden for at få den lækreste fish and chips – også hos Spiselauget. Den er proppet med tatarsauce på toppen, men det kan man heller aldrig få nok af. Fisken er sprød udenpå og saftig indeni. Den burde kunne kurere hvad som helst for 75 kroner.

Fish and chips hos Spiselauget. Foto: Martin Jørgensen

Fish and chips hos Spiselauget. Foto: Martin Jørgensen

Skal du have en sprød og økologisk pizza med sindssygt lækre råvarer, så er det Oles Pizza, du skal forbi. Pizzaen fås både med og uden kød, og det er en sikker vinder til hundrede kroner, som de fleste vil elske.

Trænger din mave til mad med kant, så skal du en tur til Bardok, der serverer smagsfulde shawarmaer. Ligesom Oles Pizza er denne også placeret i Blue Area, og du slipper med 65 kroner i denne omgang, men du får smag får alle pengene.

Smagseksplosion hos Bardok, når du kan få shawarma blandet med en masse lækker grønt. Foto: Martin Jørgensen

Smagseksplosion hos Bardok, når du kan få shawarma blandet med en masse lækker grønt. Foto: Martin Jørgensen

Udover disse madboder er der selvfølgelig et hav af andre fantastiske steder at få stillet sulten, og en tur rundt i Northsides køkkener er en oplevelse i sig selv.

Publiceret 07 June 2019 13:20