Foto:

Foto: Adobe Stock

Efter grufuld dokumentar om daginstitutioner:

Aarhus Kommunes rapporter er nærmest ubrugelige for forældre

Rådmand Thomas Medom (SF) vil gøre kvalitetsrapporter mere informative, så borgerne får et bedre indblik i situationen i daginstitutionerne

Af
Danni Paulsen

Den opsigtsvækkende TV2-dokumentar 'Daginstitutioner bag facaden' har trukket mange overskrifter og skabt stor utryghed blandt de danske forældre, der hver dag afleverer deres børn i institutioner.

Dokumentaren afslørede ved hjælp af skjulte optagelser og interne, kommunale tilsynsrapporter stærkt kritisable forhold i en række københavnske vuggestuer.

Især Københavns Kommunes tilsynsrapporter, der ikke var offentligt tilgængelige, dokumenterede et stort og generelt problem, og afsløringen af disse rejser et oplagt spørgsmål i lokalt øjemed: Hvordan ser rapporterne i Aarhus Kommune ud?

40 taltunge sider

Aarhus gør det markant anderledes end København. Her foreligger der ikke tilsynsrapporter udført af konsulenter, men derimod bliver der hvert andet år udarbejdet en kvalitetsrapport for den enkelte institution. Og de rapporter er - modsat København - offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Men giver de så, ligesom de københavnske rapporter, de aarhusianske forældre et indblik i, hvordan hverdagen faktisk er i den enkelte vuggestue? Ikke hvis man spørger Århus Forældreorganisation.

"Som forælder skal man kunne læse noget ud af dem, uden at du skal have en ph.d eller master. Jeg synes ikke, du kan læse så meget, at du ved, hvor institutionen befinder sig. Personligt brugte jeg dem ikke, da jeg skulle vælge institution til mit barn," siger formand Anne Ernst Grøndal.

Lokalavisen Aarhus har været en del kvalitetsrapporter igennem, og med forældrebriller på må det også konstateres, at det er svært at danne sig et indtryk af forholdene på vuggestuerne ud fra rapporterne.

En kvalitetsrapport er 40 sider lang, meget akademisk opbygget og fyldt med hundredvis af procenttal, der skal illustrere børnenes kompetencer og sundhed.

Et eksempel fra Dagtilbud Hasles kvalitetsrapport.

Et eksempel fra Dagtilbud Hasles kvalitetsrapport.

Noget indblik i de faktiske forhold på en almindelig hverdag i institutionen får man som forælder ikke.

I rapporterne fremgår også forældretilfredshedsundersøgelser, hvor forældrene har skullet tage stilling til, om medarbejderne gør deres arbejde godt.

"De undersøgelser har vi et lunkent forhold til. Nogle af spørgsmålene er horrible. Et af dem er vist, om man synes, pædagogerne arbejder nok med barnets sprog. Hvor skulle jeg egentlig vide det fra? Den slags spørgsmål er der flere af, og de er svære at forholde sig til - både fordi man ikke er fagligt uddannet til at observere den slags, men også fordi man simpelthen ikke er til stede," siger Anne Ernst Grøndal.

Rådmand: Skal forbedres

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), anerkender kritikken af kvalitetsrapporterne. Faktisk havde han, før dokumentaren kom ud, indsendt et forslag til byrådet om af ændre udførelsen af dem.

"Vi skal have nogle rapporter, der går tættere på, hvilken praksis der er i daginstitutionerne. I dag er det rå data og en masse tal, som skal luges ud. Vi vil gerne i ord og billeder vide, hvilken pædagogisk praksis der er i hverdagen, og hvordan man arbejder med udfordringerne," bedyrer rådmanden.

Han mener dog ikke, at vejen frem er øget tilsyn med dagtilbuddene.

"Jeg kommer ikke til - heller ikke i ryggen på en så ubehagelig dokumentar, der går lige i hjertet - at indføre mere kontrol og overvågning. Men vi skal arbejde på, at den pædagogiske praksis bliver mere synlig, og at evalueringskulturen styrkes."

De københavnske rapporter beskriver jo faktisk hverdagen. Kunne I lade jer inspirere af den fremgangsmåde?

"Dokumentaren viser tydeligt, at vi ikke skal spejle os i København. Vi har en anden tilgang, hvor tilsynet ikke er en konsulent, der kommer en gang om året med et skema og laver en rapport og en tjekliste. Vi har en pædagogisk leder, som har ledertid, men også børnetid på en stue og samarbejde med pædagogerne. Det er en helt anden tilgang. Og så har vi en dagtilbudsleder ovenpå, som leder seks-otte dagtilbud og laver løbende tilsyn. Vores tilsyn er markant bedre, men vi kan godt forbedre den offentligt tilgængelige information."

Hvad med smileyordningen, som de bruger? Den er vel lidt lettere at gennemskue end en 40 sider lang rapport?

"Jeg tror ikke på smiley-ordninger - slet ikke i en kompleks virkelighed. Et barns liv, trivsel og udvikling skal ikke reduceres til en smiley, og jeg tror ikke, at det vil skabe gennemsigtighed."

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF). Foto: Aarhus Kommune

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF). Foto: Aarhus Kommune

Ingen københavnske tilstande

Børn og Unge-rådmanden kan godt forstå, hvis der i disse dage sidder mange utrygge forældre derude, som er nervøse for, om deres børn får nok omsorg.

"Bakkede byrådet op om vores forslag om minimumsnormeringer, eller indførte Folketinget det, så ville der være en basistryghed i forhold til, at der ikke er for få hænder. Men det er også en præmis, at man ikke ved, hvad der foregår alle timer i et barns liv. Sådan er det. At aflevere sit barn i hænderne på andre er en tillidsøvelse, men vi skal gøre, hvad vi kan for at minimere utrygheden."

Han vil ikke garantere, at der ikke også kan ske omsorgssvigt i Aarhus, men der er ikke københavnske tilstande i Aarhus, understreger rådmanden.

"Man trygt kan sende sit barn ned i den lokale institution. Arbejdstempoet er så højt, at jeg ikke vil tegne et glansbillede, men en kultur som den, vi så i København, er efter min bedste overbevisning ikke virkeligheden i Aarhus. Jeg er tryg ved det, der foregår hos os. Jeg kommer i vores institutioner hver uge, og jeg har rigtig mange kilder til viden om hverdagen, så jeg er tryg ved, at vi har empatiske og dygtige medarbejdere. Der er situationer, hvor det bliver ren pasning og ingen udvikling, og når man har enormt travlt, kommer man nemmere til at irettesætte på en hård måde. Så der vil også være situationer, som ikke er, som det skal være, men det er ikke dagligdagen," fastslår Thomas Medom.

Publiceret 05 June 2019 17:57

SENESTE TV