Privatfoto

Privatfoto

God skiltehumor:

Lokalt bageri laver sjov med folketingskandidat

Bageriet Løgten har fundet en humoristisk måde at markedsføre sig på i valgkampen

Af
Danni Paulsen

Bageriet Løgten har på en meget simpel måde formået at markedsføre sig selv på og samtidig give folk et smil på læben.

Ved siden af et stort banner med folketingskandidaten Britt Bager (V) har den lokale bagermester smækket et skilt op med teksten "Det gør vi også" og bageriets logo.

En sjov lille onkelhumor-gimmick, der må siges at have givet pote. Billeder af skiltet bliver nemlig flittigt delt på de sociale medier, og Venstre-politikeren har da også selv moret sig over det og delt det med sine følgere på Facebook.

"Jeg har fået konkurrence fra Bageren i Hornslet," skriver Britt Bager.

Den helt store appelsin i markedsføringsturbanen fik bagermester Jan Pedersen dog lørdag, da Instagram-stjernen Anders Hemmingsen delte et billede af skiltet.

Hemmingsen har over 809.000 følger på det sociale medie.

Mandag var Britt Bager også et smut forbi Løgten for at hilse på ophavsmanden.

Publiceret 04 June 2019 06:00

SENESTE TV