Foto: Lars Møller.

Foto: Lars Møller.

Skadet kronprins Frederik dropper Royal Run - deltager dog i 'One mile - Family' i Aarhus

Kronprinsen har fået konstateret en mindre diskusprolaps, denne gang i venstre side

Kronprins Frederik dropper Royal Run på grund af en mindre diskusprolaps. Han deltager dog i 'One mile –-Family' i Aarhus.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

'H.K.H. Kronprinsen har fået konstateret en mindre diskusprolaps, denne gang i venstre side. Selvom der er tale om en mindre skade risikerer Kronprinsen at tilstanden forværres, hvis han løber med på 10 km distancerne i årets Royal Run.

Kronprinsen vil fortsat være med i 'One mile – Family' i Aarhus, hvor unge og ældre sammen går den korte distance. Kronprinsen vil desuden være til stede under løbene på både Færøerne og i København,' hedder det i meddelelsen fra Kongehuset.

Det var planen, at Frederik skulle gentage sidste års fødselsdagssucces med løb i en række danske byer igen i år. I år er mere end 80.000 tilmeldt, men de løbeglade danskere må altså kigge langt efter kronprinsen på ruten.

1. juni skulle han have løbet på Færøerne, mens det 10. juni var Aalborg, Aarhus, København og Bornholm, det gjaldt.

Publiceret 30 May 2019 09:03

SENESTE TV