Pressefoto

Pressefoto

DF-kandidat i læserbrev:

Luk regionsrådene og red Aarhus universitetshospital

Steen Thomsen, der stiller op til valget og sidder i regionsrådet, mener, regionerne bør lukkes

Af
Steen Thomsen, Folketingskandidat i Aarhus V og regionsrådsmedlem, DF

Sundgårdsvej 22, 8700 Horsens

I disse dage fyres første runde af sundhedspersonalet på Aarhus Universitetshospital, og hospitalet skal nu undvære yderligere sygeplejersker, der i forvejen er underbemandet.

Fyringerne skyldes, at økonomien på det nye hospital igen er løbet løbsk. Jeg er regionsrådsmedlem for DF, og først fik vi at vide, at budgettet blev overskredet med 425 mio. Få uger efter kunne regnedrengene fortælle os, at flytteomkostningerne blev på 1 mia kr. mod et forventet skøn i 2017 på 675 mio.

Det er katastrofalt for medarbejdere og patienter på hospitalet og i hele region Midtjylland.

I øjeblikket kører det sædvanlige abespil om, hvorvidt staten eller hospitalet/regionen skal hænge på de enorme ekstraregninger. Hvis regningen forbliver på hospitalet/regionen, vil det gå voldsomt ud over patienterne.

I DF ønsker vi, at regionsrådene skal nedlægges. Dermed bliver der sammenhæng mellem den, der har ansvaret og den, der betaler: Sundhedsministeriet. Når projekter for staten bliver dyrere end forventet, må staten betale.

Regningen kan ikke tørres af på et regionsråd, hvor personale og patienterne bliver gidsler i en uskønt abespil mellem regionsråd og staten.

Stop abespillet og kassetænkningen. Luk regionsrådene og red AUH.

Publiceret 26 May 2019 13:18

SENESTE TV