Præsteklumme:

Når naturens trøst ikke rækker

Af
sognepræst i Vejlby Kirke

Lena Kjems

Præsteklumme De fleste selvmord finder sted i foråret. Det kan være svært at forstå for de af os, der nikker genkendende til Benny Andersens ord: "Men når forårssolen skinner, bliver jeg glad." De af os der bliver så overvældet af livsglæde og lys, at vi smider alt og kører på plantecenter, fylder vognen til randen med stauder og buske fra naturens katedral og letsindigt løber risikoen for, at det endnu kan nå at blive nattefrost. Vi kan ikke lade være. Måske vi med Ludvig Holsteins ord får lyst til at købe hyacinter og bringe dem til en, som vi har kær. Det er, som om foråret skærper vores blik, ikke kun for naturens skønhed, men også for hinanden. Forårsforelskelse er frydefulde.

De fleste selvmord finder sted i foråret. Overraskende nok for de af os, der er på den grønne gren. Måske kan vi ikke dy os for at sige til det af livet forpinte menneske: Kig dig omkring, se op i den blå himmel og ned i det grønne græs, er det ikke lige til at blive glad i låget af? Svaret er ikke givet, for naturen udenfor er der ingen trøst der, hvor det stadig er mørkt og vinter i hjertet.

Hvor skal man så gå hen? I kirken er der rum til alle, både de forårskåde og de vintervemodige, både dem der har let gang på jorden og dem der slæber sig afsted, både dem har nemt ved at sige tak, og dem for hvem det falder nemmere at sige ak. I kirken skal vi ikke føle på en bestemt måde, der er ingen krav om, at vi kommer med et positivt sind, der bliver ikke sat røde streger i vores tanker, der er ingen der står parat til at fixe os. Vi må komme, som vi er.

De fleste selvmord finder sted i foråret. Om mandagen. Det er svært at sige, hvorfor det ikke er alle, der kan give sig hen til Holger Drachmanns ord om, at ingen steder i verden er der nogen vår som en maj i vort land. Men sådan er det.

Det er ingen synd og ingen skam at have selvmordstanker. Men det er synd og skam ikke at gøre noget ved det, for der er altid hjælp at få. Ens læge kan hjælpe en, og Livslinjen kan man både ringe og skrive til (70 201 201, skrivdet.dk). Man kan også ringe til en hvilken som helst præst og være sikker på, at der her er rum til at lufte selv de tanker, som føles allermest skamfulde.

Og så kunne vi jo hver især, vi der dyrker foråret, næste gang vi er i plantecenter, tage et par ekstra solsikker med og give til en, som stadig træder vintervande langt ind i maj. Sige det med blomster som er så svært at sige med ord: Jeg er ikke sikker på jeg forstår, hvordan du har det, men jeg kan se, du har det svært, og jeg er der for dig.

Publiceret 25 May 2019 06:00

SENESTE TV