Mange patienter undskylder, når de kontakter kræftafdelingen på Skejby. For de ved, at personalet har travlt. Foto: Kirsten Fich Pedersen/ RitzauScanpix

Mange patienter undskylder, når de kontakter kræftafdelingen på Skejby. For de ved, at personalet har travlt. Foto: Kirsten Fich Pedersen/ RitzauScanpix Ritzau Scanpix

Livsfarlig tendens:

Kræftpatienter vil ikke forstyrre travle AUH-sygeplejersker

Personalet på AUH er allerede presset inden besparelserne. Det mærker patienter også, og det kan være meget farligt

Af
Trille Skøtt-Jensen

Besparelser På kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital skal der, som på mange andre afdelinger spares. Hele AUH skal spare 325 millioner kroner og det skal primært foregå via driften - altså med nedskæringer på personale via fyringer eller ved ikke at genbesætte vakante stillinger.

"Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal hænge sammen. Vi er så pressede i forvejen og patienterne mærker det," fortæller kræftsygeplejerske Helle Bonde.

Hun arbejder på behandlingsdagafsnittet. Det er her, hvor patienter kommer og får kemobehandling og immunterapi. Hun er helt tæt på patienten og familien i hele behandlingsforløbet.

Patienter undlader at ringe

"Mens de er i kemobehandling snakker vi meget om bivirkninger og hvordan, de skal reagere på dem. De får blandt andet at vide, at hvis de får feber under behandlingen, så skal de ringe med det samme til os. For det kan være livstruende," fortæller Helle Bonde.

Men til hendes store skræk har hun fundet ud af, at det ikke er altid patienterne ringer.

"Inden for de sidste uger har jeg haft to patienter, der har sagt til mig, at de havde haft feber, men ikke ringede til os, fordi de ikke ville forstyrre, og fordi de vidste, at vi har travlt. Jamen, det går jo ikke," udbryder Helle Bonde.

Under en kemobehandling slås ens almindelig immunforsvar ned, og derfor kan kroppen ikke selv bekæmpe en infektion. Derfor skal der reageres med det samme på feber.

"Det er meget alvorligt, at de ikke ringer, fordi de vil passe på os. Men når vi ikke har tid til at sætte os roligt ved patienten og tage de lange snakke, så mærker de vores uro, selvom vi prøver at skjule det," siger kræftsygeplejersken.

På afdelingen er der sygeplejersker, der fast sidder ved telefonen fra klokken otte morgen til tre om eftermiddagen.

"Der hører vi også, at patienter starter med at undskylde, at de ringer. Selvom vi synes, vi er gode til at skjule det og være rolige ved patienterne, så kan de jo se os ude på gangen. De ser, hvor stærkt det går. Det burde ikke være sådan, at de skal tænke på det," siger kræftsygeplejersken.

Lungepatienter får ikke ro

Patienterne på AUH ved godt, at personalet har travlt, selvom man forsøger at se ud, som om alt er roligt.

Det ved 79-årige Erik Jørgensen. Han er indlagt på lungemedicinsk afdeling, hvor han har været i 25 dage.

"De har SÅ travlt i forvejen. Når de er inde hos en, så kan man jo høre, at deres mobil i lommen bipper op til tre og fire gange i løbet af fem minutter. Jeg ved jo, det betyder, at der er andre, der skal have hjælp. De har en ro, så det virker, som om de har masser af tid, men de er overbelastede," fastslår Erik.

På lungeafdelingen arbejder sygeplejerske Lisbeth Tagmose. Også på denne afdeling løbes der bogstaveligt talt stærkt. Men i virkeligheden er det ro, der er allermest brug for. For de fleste patienter indlægges fordi, de har svært ved at trække vejret.

"Angst følger jo med, når man ikke kan få vejret, så det, vi primært skal hjælpe med, er nærvær og ro. Egentlig har man jo kun tid til at give en pille og så løbe videre ud af døren, men der bliver vi nødt til at lægge travlheden bag os og tage patienten i hånden og sige: "Nu skal du bare trække vejret og tage det stille og roligt. Jeg bliver ved dig, til du igen kan få vejret." Det er det allervigtigste og det allerbedste vi kan gøre," fortæller sygeplejersken.

Her, som på Kræftafdelingen, gør personalet, alt, de kan, for at virke rolige overfor patienterne.

Utrygt

De patienter, Lokalavisen taler med på afdelingen, roser da også personalet og deres ro.

"Det er da utrygt at have stresset personale. De gør alt, de kan for at virke rolige. Men jeg ved jo godt, at de har alt for travlt. Det kan jeg mærke," fortæller Annemette Borup Jensen fra Viby.

I øjeblikket er hun patient på lungemedicinsk. Men tidligere var det hende selv, der i 40 år arbejdede som sygeplejerske på det daværende Aarhus Amtssygehus.

"Så jeg er i stand til at følge lidt med. Jeg tror da, der sker mange småfejl, der ikke bliver opdaget. Og de sker fordi, de har for travlt," siger hun.

På både Kræftafdelingen og Lungemedicinsk sparer man på personale. Der bliver ikke fyret medarbejdere, men man nedlægger vakante stillinger. På Kræftafdelingen skærer man derudover også i forskning.

Publiceret 20 May 2019 19:00

SENESTE TV