Præsteklumme:

Hvad er frihed?

Af
sognepræst Juma Nellemann Kruse

Præsteklumme I disse tider, hvor EP-valgkampen er i fuld gang, og det samme gælder valgkampen til folketingsvalget, er et af de helt store temaer, friheden i bred forstand.

Den såkaldte blå blok taler om ”frihed” til den enkelte. Den såkaldte røde blok taler om friheden til at være i et ”solidarisk” fællesskab. Og den begyndende ”grønne” blok taler om frihed til at kunne færdes i en verden uden klimakrise. Ikke helt med disse ord – men det er essensen af strømningerne i dansk politik.

Den fjerde maj læser jeg en David Trads nævne, at danskerne fik deres frihed tilbage ved befrielsen. Han glemmer, at danske statsborgere siden 2002 ikke har haft ret til at leve i Danmark med deres ægtefælle, uanset dennes nationalitet.

Desuden er der udsigt til at få et fascistisk parti på stemmesedlen. Og hvor vi besynger partistifterens frihed til at brænde koranen af. Alle skal kunne tåle hån, spot og latterliggørelse, lærte vi under Muhammed-krisen. Hvilket 2017 fik et folketingsflertal til at fjerne blasfemiparagraffen. Så der kan skabes frihed til at håne andre.

Frihed for enhver pris, lyder det ofte i vort liberale demokrati. Men frihed for hvem? Og frihed til hvad?

I kristendommens lys vil ”friheden” blive indskrænket samme øjeblik, næsten dukker op på vores vej. For da vil der være handlinger, som er upassende, og handlinger, som vi burde føle os forpligtede på.

Den kristne frihed handler om, at kærlighedsbuddet er det eneste bud, der er relevant. Hvem ville ikke vælge at hjælpe et medmenneske i nød, selvom det skulle være ulovligt?

Den kristne frihed handler om friheden til at elske næsten, og er derfor helt uantastet af samfundets tilstand, så længe man faktisk sætter kærlighedsbuddet højest.

Vi kristne lever dog først og fremmest af nåden. Men det er netop denne gave, der peger frem mod vores ansvar for vores trængende næste. Så kan man jo overveje, om det inkluderer hån, spot og latterliggørelse.

Publiceret 18 May 2019 06:00