Folkeskolerne i Aarhus har langt større udgifter end budgetteret til at sende élever i specialklasse. Modelfoto.

Folkeskolerne i Aarhus har langt større udgifter end budgetteret til at sende élever i specialklasse. Modelfoto. Modelfoto: Adobe Stock

Mangler 33 millioner:

Flere børn i specialklasser presser Aarhus-skolernes økonomi

Folkeskolerne i Aarhus forventes i dette skoleår at få et minus på 33 millioner kroner på køb af specialklassepladser

Af
Jeppe Rafn

specialklasser De aarhusianske folkeskoler har i de seneste par år sendt et stigende antal børn i specialklasse. Et barn i en specialklasse koster cirka 3,5 gange så meget som et barn i folkeskolen, og da skolerne selv skal betale for at sende elever fra distriktet i en specialklasse, er folkeskolernes udgifter til køb af specialklassepladser steget betragteligt.

”Vi har haft en markant stigning i antal specialklasser de seneste 2-3 år, og det presser grundskolernes økonomi,” siger Jesper Skorstensgaard, formand for Århus Lærerforening.

Jesper Skorstensgaard, formand for Århus Lærerforening

Jesper Skorstensgaard, formand for Århus Lærerforening Pressefoto

Ifølge Jesper Skorstensgaard er lærerforeningen optaget af, om man kan lave understøttende pædagogiske tilbud, så børn i højere grad kan blive på den lokale skole, selvom de har særlige behov. Men det er ikke nogen nem øvelse og heller ikke altid den rigtige løsning, påpeger han.

”Et stærkt stigende antal børn diagnosticeres, mistrives eller føler sig presset, og nogle elever har brug for et særligt tilbud via en specialklasse eller specialskole.” siger lærerformanden.

Minus på 33 millioner

En oversigt fra kommunens Børn og Unge-afdeling viser, at skolerne i skoleåret 2015/2016 brugte 98,9 millioner kroner på at købe specialklassepladser. I 2018/2019 forventes udgiften at stige til 128,4 millioner kroner.

Desværre for skolerne har kommunen ikke sat flere penge af til skolernes køb af specialklasser. Midlerne er tværtimod faldet en smule, så skolerne i år modtager 94,9 millioner kroner til køb af specialklassepladser. Det giver skolerne et samlet forventet minus på 33,5 millioner kroner, som de selv skal finansiere fra eget budget.

I praksis sker det ved at bruge midler, der var beregnet til lokale specialpædagogiske indsatser, eller ved at tage penge fra normalområdet.

Måtte spare andre steder

Strandskolen i Risskov er en af de mange aarhusianske skoler, hvis økonomi i stigende grad bliver presset af, at man sender flere børn i specialklasse. Senest blev skolen udfordret af, at der flyttede to børn til distriktet, som i forvejen var visiteret til specialtilbud. Skolen havde således ingen indflydelse på, om de to elever kunne inkluderes i en almindelig klasse, men blev pålagt udgiften.

”Vi blev nødt til at finde besparelser andre steder og fandt dem ved blandt andet ved at reducere antallet af pædagogiske ledere fra tre til to,” fortæller Strandskolens skolebestyrelsesformand Heidi Printzen Christensen.

Heidi Printzen Christensen, skolebestyrelsesformand på Strandskolen.

Heidi Printzen Christensen, skolebestyrelsesformand på Strandskolen. Pressefoto

”Pengene til specialklassetilbud går fra den almindelige drift, og jeg sidder og tænker, det kan skubbe endnu flere børn ud i specialtilbud, fordi der ikke er råd til at støtte inklusionen i folkeskolen,” siger Heidi Printzen Christensen.

Publiceret 15 May 2019 19:00

SENESTE TV