Gitte Anna Madsen, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger, Sven Felsby, tillidsrepræsentant for overlægerne og overlæge på Neurologisk Afdeling, Paul Von Weitzel Mudersbach er rystede over udsigten til flere besparelser

Gitte Anna Madsen, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger, Sven Felsby, tillidsrepræsentant for overlægerne og overlæge på Neurologisk Afdeling, Paul Von Weitzel Mudersbach er rystede over udsigten til flere besparelser

AUH-læger i opråb til politikerne: Besparelserne får kæmpe konsekvenser for alle

Både overlæger, yngre læger og speciallæger advarer om konsekvenserne af de varslede besparelser på AUH

Af
Trille Skøtt-Jensen

Besparelser Aarhus Universitetshospitals dage som universitetshospital kan være talte. Så klart lyder advarslen fra læge Gitte Anna Madsen, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger, Sven Felsby, ordførende tillidsrepræsentant for overlægerne og overlæge på Neurologisk Afdeling, Paul Von Weitzel Mudersbach.

Lokalavisen taler med dem på AUH, hvor de alle er mødt ind i deres fritid. De vil råbe op nu. Hospitalet skal igen spare, denne gang 325 millioner kroner, og det kan ikke lade sig gøre, siger lægerne. Hvis besparelserne skal gennemføres, vil det få store konsekvenser for personale og i sidste ende patienterne.

Lægerne synes, at de har prøvet med læserbreve og åbne breve, men der kommer ingen reaktion fra politikerne.

"Jeg vil ikke tie stille længere. Det er på tide, at vi åbner munden. Vi sidder med en pukkel af fejldispositioner, som risikerer at true sygehuset på dets fremtid. Vi skal skære ned på driften for at finansiere et anlægsunderskud," siger speciallæge i anæstesiologi og overlæge på dagkirurgisk afsnit, Sven Felsby.

Større risko for at begå fejl

Sammen har de tre læger et solidt specialekendskab til noget af det, vi alle kan komme til at fejle. De er eksperter på deres felt, og de repræsenterer nogen af Danmarks bedste læger på landets største hospital. De har om nogen et indblik i, hvad det betyder for os som patienter, når sygehuset igen må ud i sparerunder.

"Det er et spørgsmål om, at vi løber hurtigere og skal være to steder på en gang. Plejepersonalet bliver stresset, og der er større risiko for at begå fejl. Det er en kompleks organisme, og den kommer til at køre dårligere," advarer overlæge Sven Felsby.

Og det er komplekst, når man skal forklare, hvorfor det er så fatalt for de daglige funktioner som universitetshospital for hele Vestdanmark, når der igen skal skæres på personalesiden. Men man skal forstå, at de, som de fleste andre læger, er drevet af ønsket om at hjælpe andre - at gøre en forskel. Man skal også forstå, at arbejdet som læge på et universitetshospital er forbundet med stolthed. Stolthed over at man er med på et af de mest specialiserede hospitaler i Danmark.

"Aarhus Universitetshospital er faktisk sidste instans for alle patienter i hele Vestdanmark. Patienter der er for komplekse, patienter der har meget sjældne sygdomme, som man ikke rigtig kender til andre steder i Vestdanmark, de kommer hertil. De bliver udredt her, og de bliver behandlet her. Vi har specialer, hvor vi er der for hele Danmark. Det her handler ikke bare om læger, der er pressede. Det betyder faktisk noget for halvdelen af landets befolkning," siger Paul Von Weitzel.

Specialer risikerer at forsvinde

Hospitalet er uddannelsessted for speciallæger. Gitte Madsen er fællestillidsmand for de yngre læger, og hun er bekymret for, om basisfunktionerne, der er starten på enhver speciallægeuddannelse, er ved at forsvinde på grund af besparelser.

"Der er dele, der er begyndt at blive fjernet herfra af det almindelige, hvor der er stor læring for de yngste læger. Eksempelvis galdeblæreoperationer, som er en simpel operation. Dem har vi stadig nogen af, men hvis ikke vi kan få sterilcentralen til at køre, og vi ikke kan få operationssygeplejersker, så må de operationer laves i Horsens. Flytter vi de simple operationer ud, forsvinder noget af læringspotentialet for dem, vi er ved at lave til speciallæger. Man skal jo ikke stå med en stor canceroperation som det første."

Anæstesi-overlæge Sven Felsby uddyber:

"Så får man det problem, at Sundhedsstyrelsen spørger: Lever de op til de krav, vi har til uddannelsen af speciallæger. Det er det næste. Vi kender historien om fertilitetsklinikken, der blev flyttet til Skive, og Region Midt blev frataget retten til at lave fertilitetsbehandlinger på højt plan," siger han.

Nedadgående spiral

Lægerne advarer om, at universitetshospitalet er i en nedadgående spiral. En spiral, hvor det ikke kan fungere optimalt som universitetshospital, men heller ikke som basissygehus for borgerne i Aarhus.

"Inden for min afdeling vil det være sådan, at er du bosiddende i Aarhus og har hoste og åndenød, så vil du praktisk talt ikke kunne blive udredt for det her. Vi bliver simpelthen stort set nødt til at skære det væk. Så kan vi give dig en tid om ni måneder, eller du kan bruge din garanti til at blive udredt i Horsens eller Holstebro," fortæller Gitte Madsen.

Og sådan er der eksempler fra hver eneste afdeling om, hvad konsekvenserne er, når der nu skal spares forbi benet og helt ind i marven. På røntgenafdelingen skal der spares omkring 25 procent på personalesiden. På en af kræftafdelingerne skal der spares 13 millioner.

Der er omkring 100 afdelinger med tilhørende underafdelinger på det kæmpe sygehus. Skæres der i noget, mærkes det for alle. I første, anden og femte omgang arbejder personalet bare hårdere og hårdere. For behandlingen af patienter kommer først. Der er ikke patienter, der dør, endnu, på grund af det her. Det forsikrer lægerne.

"Men der er personale, der kan gå ned med stress," siger speciallæge i neurologi Paul von Weitzel.

Er det rimeligt?

De tre læger forklarer, at alle læger i forvejen arbejder langt ud over deres overenskomst. Arbejdsdagen er stort set altid længere end planlagt. Det gør lægerne, fordi de elsker deres job og føler en forpligtelse overfor patienterne. Men de kan ikke blive ved med at se passivt til, når fejlslagne byggeplaner koster på driften af hospitalet. Når det igen koster der, hvor alle patienterne er i berøring med sundhedsvæsenet.

"Er det overhovedet rimeligt, at det bliver gjort på den måde, det bliver gjort? Nu er vi ude i besparelser, der er urealistiske, fordi byggeriet har kostet mere, end man har beregnet og de tidligere besparelser har ikke været nok. Igen er det driften, der skal betale for direkte anlægsomkostninger. Er det virkelig det, man vil," spørger Paul von Weitzel.

Lægerne håber, at der politisk vil komme fokus på problemet. De mener, det er på tide, at man finder ud af, hvad man vil med sundhedsvæsnet.

"Vi har effektiviseret og effektiviseret i mange år. Bare min afdeling, neurologisk afdeling, er blevet 25 procent billiger per patientbesøg, og vi er blevet 25 procent billigere per patientforløb over seks år. Det er en enorm effektivisering. Men vi kan ikke blive ved. Det går ud over behandlingen," siger Paul Von Weitzel.

Baggrund

  • AUH blev bygget for 6,3 milliarder i 2009-kroner. Første oplæg lød på 13,3 milliarder. Regionens bud på et hospital, der kunne leve op til de funktioner, det skulle have, var 8,9 milliarder.
  • Gennem flere år har AUH været pålagt en årlig produktivitetsbesparelse på to procent.
  • Efter de fire sygehuse i Aarhus blev lagt sammen i Skejby, blev hospitalet pålagt et effektiviseringskrav på otte procent.
  • AUH skal i år spare 325 millioner. De 305 millioner skal tages fra driften.
  • Ifølge Region Midjylland står AUH i det store hele og mangler en milliard kroner.

Publiceret 09 May 2019 17:45

SENESTE TV