Modelfoto:

Modelfoto: Aarhus

Aarhus får international anerkendelse:

Kåret som en af de bedste byer i Europa for solorejsende

Det amerikanske rejse-magasin Condé Nast Traveler kårer Aarhus som en af de ti bedste byer i Europa at tage til, hvis man rejser alene for at opleve kultur

Af
Jonas Wrede Hansen

Selvom Aarhus ikke længere kan kalde sig for europæisk kulturhovedstad, så drysser der stadigvæk international omtale og anerkendelse mod smilets by. Senest er det et amerikansk rejse-magasin, der giver god reklame til Aarhus som turistby.I en opgørelse over magasinet Condé Nast Traveler's anbefaling til de ti bedste byer i Europa at rejse til alene optræder Aarhus sammen med byer som Amsterdam, Budapest og Palma på Mallorca.

Aarhus bliver omtalt som den bedste by for solorejsende, der leder efter kulturelle tilbud. Byen bliver fremhævet for sin kultiverede, kystnære og historiske muligheder. Aros, Film i Skoven, og byens forskellige festivaler nævnes som mulige oplevelser, imens latinerkvarteret bliver fremhævet som et godt sted at spise ned ad de brostensbelagte gader.

Condé Nast Traveler blev grundlagt i 1987 i New York. Magasinet udkommer på engelsk og havde i 2013 et oplag på over 800.000.

Publiceret 24 April 2019 10:45

SENESTE TV