Præsteklumme:

Pip, gok, påskeplim

Af
Lisbeth Lindegaard

præst Frederikskirken

præsteklumme ”Er du pip, gok, påskeplim?” Ordene er sagt af alle børns Bamse til hans gode ven, Kylling. Jeg husker ikke i hvilken sammenhæng, ordene faldt, men jeg er sikker på, det var i en situation, hvor lille Kylling efter Bamses mening igen havde været dum og fjollet. Og hvor Bamse derfor hovedrystende over Kyllings uendelige naivitet men dog med en god portion kærlighed konstaterede, at Kylling da vist var ”pip, gok, påskeplim”.

Uden at vide, hvad ordene helt præcis dækker, fordi det er ”bamsesprog”, så ved jeg alligevel, hvad det går ud på. Nemlig det at være overstadig, fjollet, glad og opløftet, selvom man ikke er helt klar over, hvorfor og hvordan man lige blev det. Man kan næsten se det for sig: Kylling tumle rundt på sine røde ben i en skovbund med anemoner eller på en græseng med gule påskeliljer, mens den vifter med vingerne og henrykt hviner: ”Gok, gok!”, som ville den sige: ”Åh, hvor er jeg glad! Og jeg ved slet ikke hvorfor! Det kom bare over mig. Lige pludselig.”

At være pip, gok, påskeplim kan man blive hele året. Men man bliver det nok især om foråret, og ikke mindst lige her omkring påske. Det er nu, at alting springer ud: blomster, blade og forårsforelskelser, og det er nu, køer forårskulrede kommer på græs. Kræfterne, der er på spil om foråret, ligner de kræfter, der er på spil i påsken. Nemlig den kraft, der rullede stenen fra graven påskemorgen, og som fik dødt til at spire og blive til liv. Det er også den kraft, der giver os liv, glæde og håb, selv der, hvor det synes håbløst.

Men det er også den kraft, der kan ramme os, når vi om foråret kan blive slået af, at skoven synes grønnere, end den nogen sinde har været før, eller af at forårsluften aldrig før har været så ren og klar. For det er en kraft, der gør livet nyt og giver os det igen. At rammes af den kraft får os til at rejse os, stå op og gå ud i foråret og ud til hinanden for at dele livet. Det er nemlig en opstandelseskraft. En kraft, der giver håb og mod og lader os ane nye veje, og som gør os glade, øre og skøre, så vi tør tænke stort og tro på, at det umulige kan ske. Det er en god kraft at blive ramt af.

Så det er ikke kun kyllinger, der kan være ”pip, gok, påskeplim”. Det skal vi andre også gerne være engang imellem!

Publiceret 19 April 2019 10:00