Pressefoto

Pressefoto

Bordtennisdamer sensationelt i DM-finalen:

Kom med på en dispensation

Efter flere år uden for det gode selskab stryger Viby direkte i finalen

Onsdag aften vandt Vibys elitehold for damer den anden semifinale over et stærkt og rutineret hold fra Odense og er dermed nu klar til finalen om det danske mesterskab i den fineste bordtennisrække.

Viby vandt 6-2 på udebane i Odense og kunne dermed onsdag aften afgøre det på hjemmebane hvor resultatet igen blev 6-2 til aarhusianerne, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

I DM-finalen venter vinderen af den anden semifinale mellem Hillerød og Greve, der bliver afviklet efter påske.

Finalepladsen er imponerende af flere årsager, men især fordi klubben kun blev en del af Elitedivisionen, fordi den fik en dispensation.

Det er flere år siden, Viby sidst havde et hold med i landets bedste række, men muligheden for dispensation opstod, fordi det blev vurderet at holdet med en sammensætning af rutinerede kræfter og unge talenter kunne begå sig i rækken.

Og det må man sige, de kunne. Så meget, at de nu er i finalen.

"Det svarer til at AGF i håndbold eller fodbold har spillet sig i finalen om det danske mesterskab. Dette er stort for Viby som klub og for damebordtennis i Jylland som helhed, hvor Viby er den eneste jyske klub i Elitedivisionen, der er domineret af sjællandske hold," skriver klubben, der endte som nummer to i gruppespillet.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår guldkampen skal afvikles.

Vibys hold består af:

Pernille Agerholm - 27 år og med adskillige danske mesterskaber bag sig

Pernille Søndergaard - 30 år og ligeledes med adskillige danske mesterskaber bag sig

Henrietta Nielsen - 25 år og netop hjemvendt fra bordtennis karriere i Tyskand (skadet)

Tea Nielsen 18 år – stort talent med flotte placeringer, mesterskaber som pige- og juniorspiller

Sally Maribo 15 år – stort talent med mesterskaber og flotte placeringer som pige- og juniorspiller

dp

Publiceret 19 April 2019 09:00

SENESTE TV